Trafikuheld spærrede dele af Storebæltsbroen

Uheldet på Storebæltsbroen skabte kun få problemer i morgentrafikken. Foto: Ivan Nielsen - TV ØST

Et trafikuheld spærrede tidligt onsdag dele af Storebæltsbroen mod Sjælland.

Opdatering: Der er nu ryddet op efter uheldet tidligt onsdag morgen.

Storebæltsbroen var tidligt onsdag morgen delvist spærret i retning mod Sjælland på grund af et trafikuheld.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- En lastbil har påkørt en skiltevogn, siger Mikkel Kjærgaard, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der kun åbent i et spor, mens de er i gang med at gøre rent derude

Mikkel Kjærgaard, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Der er ingen personskade, og der kun åbent i et spor, mens de er i gang med at gøre rent derude, tilføjede vagtchefen.

Kan påvirke morgentrafikken 

Trafikuheldet påvirkede på daværende tidspunkt ifølge politiet ikke trafikken på broen mellem Sjælland og Fyn.

- Det er lige tidligt nok, men om en time kan det godt være, at det skaber lidt trafikale problemer.

Hastigheden på strækningen var sat ned til 50 kilometer i timen, mens der bliver ryddet op på stede.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App