Trafikuheld skabte lang kø på motorvej midt i myldretiden

Arkivfoto. Foto: René Lind - Lind Foto

​Et trafikuheld på Holbækmotorvejen skabte en flere kilometerlang kø.

Dele af Holbækmotorvejen var onsdag eftermiddag spærret på grund af et trafikuheld.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Uheldet skete i vestgående retning fra Roskilde mod Holbæk mellem rasteplads Torkilstrup og 16 Kirke Sonnerup. Derfor var højre spor på strækningen spærret, og der blev skabt en flere kilometerlang kø.

Der var ifølge Midt- og Vestsjællands Politi tale om et solouheld, hvor en bil har ramt autoværnet.

- Alle personer skulle være kommet ud af bilen, og de foreløbige meldinger er, at der kun er materielle skader, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge Vejdirektoratet er køen dog nu afviklet.

Motorcyklist mistede livet

Så sent som mandag blev Holbækmotorvejen ramt af et alvorligt trafikuheld.

Kort før klokken 16.30 mistede en motorcyklist fra Roskilde livet, da han ville undvige en forankørende og ramte direkte ind i en betonpille mellem afkørsel 12 og 13 lige syd for Roskilde i vestgående retning.

Læs også Politiet efter dødsulykke: - Helt uacceptabelt at køre forbi i nødsporet

Uheldet betød, at strækningen i vestgående retning blev helt spærret i knap to timer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App