Trafikforsker: En bro uden tog er gift for DSB

Det vil gøre ondt på DSB, hvis en ny forbindelse over Kattegat bliver forbeholdt biltrafikken, mener forsker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) vil med et flertal bag sig gå videre med planerne om en ren vejforbindelse over Kattegat.

Men på den nye forbindelse bliver der efter planen ikke plads til tog, da det vil blive for dyrt, lyder det.

Dermed gør politikerne det mindre attraktivt at tage toget mellem de store landsdele, mener trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet.

- Det vil være gift for togtrafikken mellem landsdelene. Der vil være færre passagerer, der rejser med DSB på hovedstrækningen mellem København og Aarhus.

bro.jpg
Læs også
Blåt flertal genopliver bro over Kattegat
bro.jpg
Læs også
Blåt flertal genopliver bro over Kattegat

- Det skyldes ikke mindst, at der på en bilbro vil kunne køre kollektiv trafik i form af fjernbusser, og erfaringerne viser jo allerede, at fjernbusserne tager passagerer fra DSB på Storebælt. 

Harry Lahrmann kalder det desuden et nybrud i dansk transportpolitik at satse på broforbindelser uden plads til jernbaner.

- Det har vi ikke set før, og det er vel udtryk for, at vi har fået en liberal transportminister, siger han. 

Det vil koste mere

Omkostningerne til en fast forbindelse med plads til tog og biler vil koste 124 milliarder kroner, og det beløb vil ikke kunne dækkes af brugerbetaling alene, men vil kræve et statstilskud på 42 milliarder kroner.

Ministeren vil derfor undersøge muligheden for en vejforbindelse, som ventes at kunne blive finansieret af brugerbetaling og være tilbagebetalt af trafikanterne på 32 år.

vo_kattegatforbindels.jpg
Læs også
Røde partier uenige om bro over Kattegat
vo_kattegatforbindels.jpg
Læs også
Røde partier uenige om bro over Kattegat

Og der er da heller ingen tvivl om, at det hjælper på økonomien at undvære jernbanedelen, mener Harry Lahrmann.

- Det vil det i øvrigt også gøre på Femern-forbindelsen, hvis man undlod banen dernede. Generelt er det sådan, at alt på jernhjul giver en dårlig samfundsøkonomi, mens alt på gummihjul giver en rimelig økonomi, siger han.

Harry Lahrmann finder det ikke specielt realistisk, at en ren bilbro bliver til noget.

- Hvis man iagttager dansk politik historisk, så har flertallet det jo med at skifte mellem rødt og blåt, og jeg tvivler på, at det her projekt kan overleve et regeringsskifte. Og det skal det jo nok kunne gøre for at kunne blive realiseret, siger han.

Transportordførere fra S og R siger til Ritzau, at de bakker op om en Kattegatbro. Men begge ordførere vil have en togforbindelse med i planen.


Nyhedsoverblik