Træpiller i lastvogn brød i brand: Vigtig rute spærret

Rute 21 blev tirsdag morgen spærret, da en lastbil med træpiller brød i brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ingen kom noget til, men Rute 21 mod Sjællands Odde blev tirsdag morgen spærret i retning mod Sjællands Odde ved Grevinge i Odsherred.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

- Det var træpiller på en lastbil, der brød i brand, og mens beredskabet arbejdede var vejen lukket, fortæller Martin Bjerregaard til TV ØST.

Det var kun lasten på lastbilen der brændte – og lastvognen kunne selv køre derfra, da branden var slukket igen.

Ingen kom noget til ved hændelsen.

- Det er klart, at trafikken mod Sjællands Odde og færgerne blev påvirket. Men Vejdirektoratet kom ud med en skiltevogn, der ledte trafikken mod nord ned på den gamle hovedvej og udenom brandstedet, så betydningen for trafikken var ikke så stor, siger politimanden.


Nyhedsoverblik