Trængte kystfiskere får politisk håndsrækning: Kan sikre lokale arbejdspladser

En beskyttet kystfiskerordning skal hjælpe udsatte kystfiskere, som nu får del i pulje på 40 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er gode nyheder til kystfiskerne i regionen.

Et flertal uden om regeringen vil nemlig sikre kystfiskeriet ved at give fiskekvoter for 40 millioner kroner.

På den måde får de kystfiskere, der melder sig ind i den beskyttede kystfiskeordning, som er en del af fiskeripakken, altså adgang til flere fisk.

De forpligter sig samtidig til sælge deres båd og fiskekvote til en anden kystfisker i puljen, hvis de en dag skulle stoppe. På den måde kan kystfiskerne nemlig stå imod de store rederier eller de såkaldte kvotekonger, som man i dag ser opkøbe fiskekvoterne fra de mindre måde.

quote Det kommer da til at betyde meget for havnen

Hans-Martin Rasmussen,  kystfisker fra havnen i Langø

- Det kommer da til at betyde meget for havnen. At der kommer mere liv, at vi får nogle flere fiskedage og at folk kan komme ud og kigge til os. Det er helt klart det rigtige, forklarer kystfisker fra havnen i Langø, Hans-Martin Rasmussen.

Havne lukket og kvoter opkøbt

Alene de sidste ti år er 49 fiskerihavne i Danmark lukket og fiskekvoterne er især købt op og samlet på de store fartøjer i de større havne. Derfor begejstrer den beskyttede kystfiskerordning - især formanden for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.

- Den her pakke, der er kommet nu, det er altafgørende for at der bliver et fremtidigt kystfiskeri i Danmark, forklarer Søren Jacobsen.

Det er blandt andre Socialdemokratiet der har stemt for fiskeripakken.

- Det kommer til at betyde, at der faktisk bliver skabt nogle flere arbejdspladser, det er i hvert fald min forventning, at der vil blive skabt nogle virksomheder, der kan etableres med henblik på at forarbejde fisken lokalt i stedet for at køre den til Hvide Sande, som man ser i dag, siger næstformand for udvalget for landdistrikter og øer, Lennart Damsbo-Andersen (S).

Kan nu hive ekstra torsk op

quote Jamen det betyder jo, at vi trods alt kan lave lidt større omsætning

Johnny Krog, selvstændig fisker

De fartøjer, der har meldt sig til den beskyttede kystfiskerordning kan allerede se frem til ekstra kvoteløft fra den 1. april.

- Jamen det betyder jo, at vi trods alt kan lave lidt større omsætning og at det lige knapt ser lige så håbløst ud, lyder det fra Johnny Krog, der har været selvstændig fisker i den vestlige Østersø ud for Lollands kyst siden 1984.

På grund af den beskyttede kystfiskerordning kan han nu hive 20-25 tons ekstra torsk op af vandet om året.

- Hvis det kan blive lidt bedre med fiskeriet, så håber jeg da, at vi kan skaffe nogle arbejdspladser til lokalt her, lyder det. 

Fiskekutter
Læs også
Fiskeriaftale vil skabe liv i småhavne
Fiskekutter
Læs også
Fiskeriaftale vil skabe liv i småhavne

Nyhedsoverblik