Trækker marcipanbrød tilbage efter fund af orange plastik

Der er fundet mindre stykker af orange plastik i nogle pakker med Anthon Berg Marcipanbrød. Derfor bliver de nu trukket tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du har marcipanbrød fra Anthon Berg liggende hjemme i slikskuffen, så kan det godt være, at det skal direkte i skraldespanden.

Der er nemlig fundet mindre stykker af orange plastik i nogle pakninger.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Den orange plastik stammer fra itugåede lameller i marcipanformen, og plastikken er godkendt til at komme i kontakt med fødevare.

- Men tilstedeværelsen af plastik i produkterne medfører, at de ikke betragtes som egnede til konsum, skriver Fødevarestyrelsen.

Solgt over hele landet

Derfor trækker Toms Gruppen A/S altså nu marcipanbrødene tilbage.

Der er tale om marcipanbrød fra Anthon Berg af typerne Whisky, Cognac, Sweet Moments Marzipan Bar Mini og Sweet Moments Marzipan Collection. De er solgt i dagligvarebutikker over hele landet.

Hvis du har et af produkterne liggende derhjemme, så anbefaler Fødevarestyrelsen, at du enten kasserer det eller afleverer det tilbage i den butik, hvor det er købt.

Der er tale om følgende partier af marcipanbrød:

Anthon Berg Marcipanbrød Whisky 
Nettovægt: 40g 
Bedst før dato: 23/7-2018 
Varenummer: 935800 
EAN stregkode: 5774540935805


Anthon Berg Marcipanbrød Cognac 
Nettovægt 40g 
Bedst før datoer: 23/7-2018 og 25/7-2018
Varenummer: 934360 
EAN stregkode: 57540573


Anthon Berg Sweet Moments Marzipan Bar Mini
Nettovægt: 165g
Bedst før datoer: 3/9-2018, 4/9-2018, 10/9-2018, 1/10-2018, 2/10-2018, 8/10-2018 og 9/10-2018
Varenumrene: 906000 og 905800 
EAN stregkode: 5774540905808


Anthon Berg Sweet Moments Marzipan Collection 
Nettovægt: 400g 
Bedst før datoerne: 2/9-2018 og 3/9-2018
Varenummer: 909500 
EAN stregkode: 5774540909509


Kilde: Fødevarestyrelsen

Nyhedsoverblik