Traditionsrig juleforestilling i Dianalund samler alle

Juleforestillingen i Dianalund samler både store og små, unge som gamle. Det giver sammenhold, fortæller deltager.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Filadelfias Teaterforening i Dianalund sætter igen i år sin traditionsrige juleforestilling op. I år er det forestillingen ”Et juleeventyr” af Charles Dickens, der er på plakaten.

Blandt folkene på og bag scenen finder man både gengangere i teaterforeningen og også nye kræfter. En af de nye i teaterforeningen er Christina Alsing Nielsen, der står på scenen med sine to døtre.

- Det er super hyggeligt at være sammen om noget fælles, og det giver mig et sammenhold med mine piger, fortæller hun.

Hun bakkes op af sin yngste datter Cassandra Alsing Nielsen, der med sine otte år også er forestillingens yngste skuespiller.

- Jeg synes, det er hyggeligt, fordi så laver vi nogle sjove ting sammen.

- Jeg lever, når jeg står her

I alt er 30 personer, alle amatører, involveret i forestillingen - herunder Leni Valentin Hansen, der både står på scenen og for andet år i træk også har instrueret foreningens juleforestilling.

Hun er vild med at være en del af teaterforeningen.

- Jeg lever- når jeg står her. Jeg lever virkelig, og man kan se det. Jeg stråler, smiler hun.


Nyhedsoverblik