Togene holder stille mellem Køge og Næstved

Der kører i øjeblikket ingen tog på LilleSyd mellem Køge og Næstved, fordi et tog er strandet ved Haslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Køge og Næstved, fordi et tog er strandet ved Haslev. Det skyldes en teknisk fejl på toget.

Det oplyser DSB.

- Et tog er nedbrudt, og det spærrer på strækningen, oplyser pressevagten hos DSB.

Flere af passagerne har valgt at forlade det nedbrudte tog.

- Men det må man ikke. Det kan være rigtig farligt, for der kan komme et andet tog, som man kan blive ramt af, oplyser pressevagten.

 
  Foto: Louise Hededam, TV ØST

DSB oplyser, at man faktisk har sendt et andet tog afsted for at samle de passagerer, som har forladt det nedbrudt tog, op.

Togbusser på vej

DSB har bestilt togbusser, som skal køre mellem Næstved og Køge. De forveter, at busserne er fremme cirka klokken 17.30. 

180228_vordingborg_station_miri_fra_cng32.jpg
Læs også
Snevejret driller: Togaflysninger fortsætter på fjerdedagen
180228_vordingborg_station_miri_fra_cng32.jpg
Læs også
Snevejret driller: Togaflysninger fortsætter på fjerdedagen

Men først omkring klokken 18.00 kan DSB køre med togbusser i fuldt omfang.

Mellem Roskilde og Køge kører togene en gang i timen. I Køge skiftes der mellem tog og togbus.

 
  Foto: Louise Hededam, TV ØST

Hvis man har været forsinket i mere end 30 minutter i forhold til den normale køreplan, kan man enten få en ny billet eller få en del af rejsen refunderet afhængigt af forsinkelsens længde, oplyser DSB.

DSB råder rejsende til at holde sig opdateret på Rejseplanen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Nyhedsoverblik