Det vi har sammen

Tog på dannelsesrejse: Når Sydsjælland bliver for småt

Thomas Helbech Hansen har i øvrigt fået udlængsel igen. Denne gang er han på vej til Marokko for at lære noget om arabisk kultur. Foto: Søren Langhorn

26-årige Thomas Helbech Hansen fra Skibinge ved Præstø har været på en lang dannelsesrejse i Fjernøsten - og det har været for vildt, siger han

Den unge mand er hjemme igen efter næsten fire år i Japan, Taiwan og Sydkorea. Han tog afsted midt i en HF-uddannelse, helt uden sikkerhedsnet og med få penge på lommen.

- Jeg så, at man kunne læse HF online. Så jeg tog af sted fuld af nysgerrighed, eventyrlyst og ja, jeg ville bare se verden, siger Thomas Helbech Hansen.

Og det har været en dannelsesrejse for den unge mand. Han har lært sig japansk, lært en masse om kulturer, mennesker og ikke mindst sig selv - og undervejs klarede han faktisk også at bestå sin HF-eksamen.

Alt kan lade sig gøre. Planlæg det og tag afsted. Der er ingen grund til at spilde tiden

Thomas Helbech Hansen.

- Alt kan lade sig gøre

Hans mor, Merete Helbech Hansen, er stolt af sin søn:

- Han har jo lært noget, han aldrig ville kunne lære på et job eller uddannelse i Danmark.

Og hans opfordring til andre unge med eventyrlyst i blodet:

- Alt kan lade sig gøre. Planlæg det og tag af sted. Der er ingen grund til at spilde tiden. Alting er muligt i dag med internettet, airbnb, og diverse muligheder for at kunne arbejde online. Bare gør det, siger Thomas Helbech Hansen, der tjente penge undervejs ved at undervise japanske børn i engelsk.

Han har i øvrigt fået udlængsel igen. Denne gang er han på vej til Marokko for at lære noget om arabisk kultur.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App