Tog mellem Nykøbing Falster og Puttgarden er aflyst resten af dagen

Tog mellem Nykøbing Falster og Puttgarden er aflyst resten af dagen. Samtidig kniber det for DSB med at skaffe nok togbusser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En fejl på signalerne på Lolland betyder, at EuroCity-togene mellem Hamburg og København er aflyst mellem Nykøbing Falster Station og Puttgarden resten af dagen.

Derfor skal passagerer mod Hamborg skifte til busser i Nykøbing Falster. Busserne kører til Hamborg, hvor de standser i Lübeck og Oldenburg. 

Passagerer fra Tyskland kører med tog til Puttgarden, hvorefter de går til og fra borde i henholdsvis Puttgarden og Rødby F. I Rødby holder busser klar og kører til Nykøbing Falster, hvor passagererne skal skifte til næste tog.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udfordret på busser

Men det er ikke kun EuroCity-togene, der er påvirket af signalfejlene. Enkelte regionaltog er også aflyst mellem Nykøbing Falster og Rødby F. 

Men det kniber dog med at skaffe tilstrækkelig med busser til passagererne i øjeblikket. 

- Vores busleverandør er desværre meget udfordret, da mange busser er optaget i forbindelse med spejderlejren i Sønderjylland, lyder det fra DSB.

- Vi vender tilbage, når vi ved mere om togbusserne.

Det drejer sig om følgende tog:

IE 1233 fra Hamburg Hbf kl. 9.28
EC 35 fra Hamburg Hbf kl. 13.28
EC 39 fra Hamburg Hbf kl. 17.28
EC 239 fra Hamburg Hbf kl. 19.28

EC 34 fra København H kl. 11.37
EC 232 fra København H kl. 13.37
IE 1232 fra København H kl. 15.37
EC 30 fra København H kl. 17.37

Nyhedsoverblik