Tørken bliver mere alvorlig: Vestsjælland hårdest ramt

Foto: TV ØST

Et nyt indeks over tørken viser, at Vestsjælland blandt de hårdest ramte egne i Danmark. Og der er ingen udsigt til regn forude.

Græsset er gult og vissent, og nogle steder er bladene begyndt at tabe bladene.

Sådan er status fra Vestsjælland, der er det område i vores region, der er allerhårdest ramt af tørken. Det viser DMIs tørkeindeks, der netop er blevet opdateret.

Opgørelsen placerer hele strækningen fra Odsherred i nord over Kalundborg, Korsør og Skælskør i syd for potentielt hårdt ramt af tørken – som ti på en skala, der netop går til og med ti.

Og der er faktisk tale om den værste tørke i Danmark i ti år, siger klimatolog Mikael Scharling fra DMI i en meddelelse.

- Det gør en stor forskel, når tørken kommer tidligt. Mange planter, herunder afgrøder på markerne, har fortsat kun begrænsede rodsystemer. Det gør dem særligt sårbare, så tørken slår ekstra hårdt, siger Mikael Scharling. 

Læs også Tørke får Beredskabsstyrelsen til at kalde ekstra mandskab ind

Så tørt er der i din kommune

DMIs tørkeindeks er en beregnet værdi, og tallene kan derfor ikke søm og nagelfast bruges til at fastslå, at der rent faktisk er tørke. Tallene for samtlige kommuner i vores område ligger dog tæt på ti på skalaen, der netop går til ti.

KommuneTørkeindeks Tørkerisiko
Faxe9,8Høj
Guldborgsund9,7Høj
Holbæk9,9Høj
Kalundborg10Høj
Lolland9,8Høj
Næstved9,8Høj
Odsherred10Høj
Ringsted9,7Høj
Slagelse10Høj
Sorø9,9Høj
Stevns9,9Høj
Vordingborg9,6Høj

DMIs seneste tørkeindeks viser, hvor tørt der er i vores region. Foto: DMI

Mens der i store dele af Jylland, på Fyn og i Nordsjælland er indført restriktioner for brug af åben ild, så er der i vores region foreløbig ikke indført afbrændingsforbud. Flere af de lokale brandberedskaber har dog opfordret til stor forsigtighed i omgangen med ild på grund af den knastørre natur.

Hos Beredskabsstyrelsen i Næstved har man som en konsekvens af tørken besluttet i lighed med sidste weekend besluttet at at lade et hold værnepligtige stå standby i weekenden, så de med kort varsel kan tilkaldes, hvis der bliver brug for dem.

Læs også Brandvæsnet advarer om brug af ild i naturen: Vi håber på vand før Sankt Hans

Regn forude, men det betyder intet

Selvom der er udsigt til noget regn i den kommende tid, så tyder intet på, at det er nok til for alvor at gøre noget ved tørken, siger Mikael Scharling.

- Det ser ikke ud til, at der kommer nok, til for alvor at få bugt med tørkeproblemerne; måske lokalt hvor de får en særligt kraftig byge, men ikke på landsplan, siger han.

I vores område loves der næste gang regn på søndag. Forventningen er dog, at der kun falder én millimeter nedbør.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App