Tømmerup-sagen: Provst vil i dialog med skolerne

00:01

Jørn Noe, der er provst i Kalundborg Provsti vil i dialog med skolebørn, der har været i kontakt med præsten fra Tømmerup.

Jørn Noe, der er provst i Kalundborg, ønsker at komme i dialog med elever, der har været i kontakt med præsten fra Tømmerup Kirke.

Præsten fra Tømmerup har været i kontakt med mange skolebørn i forbindelse med sit embede. Derfor vil provst Jørn Noe nu tale med de elever, der blandt andet har haft konfirmationsundervisning i Tømmerup Kirke de seneste par år.

Det skriver Sjællandske.

Vil undgå myter

Jørn Noe forventer at besøge skolerne i løbet af næste uge, når han har fået grønt lys fra alle tre skoler. Han mangler stadig at få svar fra Tømmerup Skole og Rynkevangsskolen.

Provstiet har allerede været ude på Tømmerup Fri- og Efterskole. 

- Det er vigtigt, at vi får afdækket omstændigheder, der kan skabe myter og konflikter, og at det skal ske så hurtigt som muligt i forlængelse af det, der er kommet frem, siger Jørn Noe til Sjællandske.

Den 46-årige præst fra Tømmerup har erkendt at have haft samleje med en 13-årig pige, men nægter sig skyldig i andre overgreb på børn. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App