Tømmerup-præst er dømt skyldig: Anklager går efter 12 års fængsel

10 år med seksuelle overgreb og manipulation af sårbare børn, skal koste ifølge anklageren i Tømmerup-sagen. Hun går efter 12 års fængsel til præsten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sognepræsten fra Tømmerup er i dag blevet kendt skyldig i omfattende seksuelle overgreb mod børn begået over en periode på 10 år.

I løbet af retssagen er det blevet nævnt mere end en gang, at straffen skal skærpes. Præsten fra Tømmerup blev i november idømt 10 års fængsel for overgreb i byretten i Holbæk.

- Jeg synes ikke, at straffen på 10 år er skæv, men sagen er så alvorlig, at jeg mener, den skal skærpes til 12 år, siger anklager Helene Brædder.

Hun ved godt, at 12 år er en høj straf, men ifølge hende er det også en skærpende omstændighed, at misbruget er foregået i 10 år, og at han har misbrugt sin stilling som præst til at skabe tillid.

- Man kan godt indvende, at 12 år får man for at slå nogen ihjel. Og der er ikke nogen, der er døde, men der er nogle børn, og der er nogle forældre, der skal leve med det her resten af livet. 

quote Jeg synes ikke, at han skal have lov til at være præst

Helene Brædder, anklager

Anklageren vil fratage ham retten til at være præst

Præsten blev kendt skyldig i 25 af i alt 30 forhold i november sidste år af et enigt nævningeting ved Retten i Holbæk. For seksuelle overgreb på i alt seks børn. Han blev frataget retten til at virke som præst.

Anklageren vil kæmpe for, at præsten igen skal frakendes retten til at virke som præst.

Tømmerup Præst i retten - klippet til
Læs også
Østre Landsret: Præsten fra Tømmerup er skyldig i overgreb
Tømmerup Præst i retten - klippet til
Læs også
Østre Landsret: Præsten fra Tømmerup er skyldig i overgreb

- 'Det var en meget lille del af det at være præst' har han sagt om de billeder, han har taget. Der er ikke en skillelinje mellem det at være præst og de ting, han har gjort mod børnene. Jeg synes ikke, at han skal have lov til at være præst, siger anklageren.

- Han har som præst igennem 10 år groft udnyttet børn, som han har haft kontakt med. Man kan ikke have en præst, der ikke kan døbe børn eller have konfirmander. Og man kan ikke tænke sig, at folk skal modtage tiltaltes velsignelse eller bruge ham som sjælesørger. Det er helt utænkeligt. 

Men forsvaren mener ikke, det giver mening at sige, at han skal have frakendt sin ret til at virke som præst, da "præst" ikke er en beskyttet titel.

- Hvis han skal ansættes i den danske folkekirke, vil de jo bede ham om en straffeattest. Og så vil de kunne se, hvad manden er dømt for. Men man kan altså ikke frakende ham noget, der ikke er beskyttet, siger forsvareren.

Intet fortilfælde i Danmark

Præsten har misbrugt sin stilling som præst, og det er en skærpende omstændighed. Der er tale om misbrug mod særligt sårbare børn, der har måttet tåle både samlejer, blufærdighedskrænkelser, og han har også forgrebet sig på en dreng, mens han sov. 

quote Vi har ikke i Danmark nogen fortilfælde. Vi har ikke haft en præst, der igennem 10 år har forgrebet sig på børn

Helene Brædder, anklager

- Vi har ikke i Danmark nogen fortilfælde. Vi har ikke haft en præst, der igennem 10 år har forgrebet sig på børn. Men man kan se på børnenes alder og på karakteren af overgreb - er der tale om samleje eller blufærdighedskrænkelse, er der tale om misbrug af eller udnyttelse af psykisk eller fysisk overlegenhed.

Ifølge anklageren er der ikke mange formildende omstændigheder. Overgrebene er ikke sket spontant, men har været nøje planlagt.

- rigtig beskæring- Tømmerup Præst i retten
Læs også
- Jeg er dybt ked af det, der er sket
- rigtig beskæring- Tømmerup Præst i retten
Læs også
- Jeg er dybt ked af det, der er sket

- Han er ikke bare et søgende menneske, som han beskriver sig selv. Han er opsøgende, og han optræder med falske profiler. Han giver børnene alkohol, og han spiller sexspil med den 12-årige dreng. Og han overtaler den 13-årige pige til at komme hjem til ham. Der er ikke noget, der er tilfældigt eller spontant her, siger anklager Helene Brædder.

Forsvarer vil have 4-5 års fængsel

Ifølge anklageren er der ikke set noget lignende i Danmark, og straffen skal være 12 års fængsel. Men forsvaren mener, at 4-5 års fængsel må være nok.

quote Vi straffer ikke for at hævne, vi straffer for at de ulovligheder, der er sket ikke skal gentage sig.

Ulrik Sjølin Pedersen, forsvarer

- Jeg synes, det er en grov sag - det synes min klient faktisk også. Og der er mange der tænker "manden skal bare låses inde og nøglen skal smides væk" - men sådan gør vi ikke i Danmark, siger forsvarer Ulrik Sjølin Pedersen. 

- Vi straffer ikke for at hævne, vi straffer for at de ulovligheder, der er sket ikke skal gentage sig. Men enhver straf går hen mod en prøveløsladelse. Vi skal have folk bedre ud, end da de kom ind i fængslet. Vi vil gerne resocialisere, vi hævner ikke. 

Fosvaren understreger, at hans klient er egnet til behandling, og at han er igang med behandling.


Nyhedsoverblik