TMS Ringsted har kurs mod ligaen

I den sidste spillerunde af håndboldens 1. division sikrede TMS Ringsted sig en plads i kvalifikationsspillet, der kan give adgang til ligaen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

TMS Ringsted kan nu spille sig i landets bedste håndboldrække.

Holdet sikrede sig i dag den tredjeplads i herrernes 1. division i håndbold, der giver adgang til kvalifikationsspillet om oprykning til ligaen.

Det skete efter en sikker 31-14-sejr hjemme i Ringsted over bundholdet Korsør-Slagelse, der allerede er rykket ud af rækken. Ringsted spiller den første kamp i kvalifikationsspillet mod Skanderborg 2. påskedag klokken 18.  

Omvendt glippede muligheden for oprykningskampe for Team Sydhavsøerne, der trods en sejr i dag over Lemvig-Thyborøn, må nøjes med en fjerdeplads i rækken.


Nyhedsoverblik