Det vi har sammen

Tips til weekenden: Åbne møller, markeder og masser røg

Søndag er Dansk Mølledag

Hestekræfter og røg i Faxe i weekenden. Foto: Faxepulling

1 af 2

Sommervejr er udflugtsvejr. Og der er noget at køre efter; kræmmere, møllere og hestekræfter venter derude. Guiden viser vej til fem arrangementer.

Møns kræmmermarked
 

Kræmmermarked på Møn Foto: Møn Fodbold Klub

Arrangørerne bag Møns Kræmmermarked er klar til tre dage med tæt pakket program. Dame- og herrefrokoster, tivoli og musik er blot nogle af ingredienserne. Kræmmermarkedet åbner fredag kl. 10 og varer frem til søndag kl. 18. Du finder de 70 kræmmere og andet godtfolk på dyrskuepladsen i Stege. Der er gratis adgang til pladsen.

Læs mere her
 

Traktortræk og truckerstævne i Faxe
 

Hestekræfter og røg i Faxe i weekenden Foto: Faxepulling

Årets Faxetræk strækker sig over to dage. Fra lørdag kl. 10 til søndag eftermiddag er der underholdning og masser røg på Skovgårdsvej 2B i Faxe. Lørdag aften er der fest med mad og musik fra DJ. Der sælges forskelligt mad og drikke på pladsen. Indgangen koster 50 kr. for voksne, børn under 12 år er gratis. Læs mere om de forskellige træk og konkurrencer i programmet.

Læs mere her
 

Kreativt MidsommerMarked og Strikkecamp i Korsør
 

Kreative dage i Korsør Foto: Knud Olsen, Korsør

I Kulturhuset i Korsør finder du i weekenden Kreativt MidsommerMarked. To dage med workshops, foredrag og udstillere. I fokus er patchwork, quilt og strik. Begge dage er der åbent i Kulturhuset i Skolegade fra kl. 9.30 – 16. Der er gratis adgang.
Har du lyst til flere kreative inspirationer, kan du fortsætte til Storebælt Camping og Feriecenter, hvor der afholdes Strikkecamp. Her handler det om strik i de forskellige workshops, butikker og foredrag. Strikkecampen er åben lørdag og søndag kl. 10-17.

Læs mere om Kreativt Midsommermarked her

Læs mere om Strikkecampen her

 

Mølledag på Frilandsmuseet i Maribo
 

Møllen kører på Frilandsmuseet i Maribo

Søndag er Dansk Mølledag. Landet rundt vil dørene blive åbnet til de gamle møller.
Det gælder også til stubmøllen fra 1594 på Frilandsmuseet i Maribo. Er vinden og vejret til det vil møllen køre. Frilandsmuseet har åbent kl. 10-16. Entreen koster 60 kr. for voksne og 10 kr. for børn under 18 år.

Læs mere her

Mølledag med bagagerumsmarked ved Herlufmagle
 

Åben mølle og bagagerumsmarked ved Herlufmagle Foto: Herluflille Møllelaug

Den gamle mølle på Suså Landevej 68 i Herluflille, åbner også dørene for publikum på søndag. Møllen er fra 1884 og fungerer i dag som arbejdende møllemuseum. På mølledagen kan du være med til at male dit eget mel. På pladsen foran møllen afholdes der bagagerumsmarked. Møllen er åben kl. 10-16 og der er gratis adgang.

Læs mere her
 

Find flere arrangementer på Guiden
 

Tip os Har du et godt tip?