Det vi har sammen

Tip til weekenden: Stærke stemmer på scenen

Lars Lilholt Band på Grønnegades Kaserne i Næstved.

Den danske musikscene byder på mange store stemmer. Kalenderen Guiden har udvalgt fem koncerter nær dig, med stærke solister i front.

 

 

Marie Carmen Koppel på Teatret Masken i Nykøbing Falster 

Marie Carmen Koppel på Teatret Masken i Nykøbing Falster.

Som datter af Ulla og Anders Koppel har Marie Carmen fra sin tidligste barndom levet med musikken. Hun har sunget hele livet, og er i dag anerkendt som Danmarks soul dronning. Hendes stemme er intens, nærværende og teknisk stærk. Fredag aften optræder hun med sit band på Teatret Masken. Koncerten begynder klokken 19.30.

Læs mere her

 

Dicte & The Diamonds på Vershuset i Næstved 

Dicte & The Diamonds på Vershuset i Næstved.

Fredag aften er det Dictes sange og vokal, der er i centrum på spillestedet Vershuset. Dicte er på tour med hendes seneste album ”Perfume”. Albummet er en art moderne pop-country, retro-soulet og inspireret af hendes moderskab. Dicte kredser om emner som kærlighed og brud, nærvær og afsavn, børn og forældre. Dicte & The Diamonds går på scenen klokken 20.30.

Læs mere her

 

Koncert med Aske Jacoby og Band på Pakhuset 

Aske Jacoby og Band på Pakhuset i Nykøbing Sjælland.

Aske Jacobys talent som guitarist er velkendt. Og med to USA-indspillede albums har han også demonstreret sine talenter som storyteller, sanger og sangskriver. Han er i dag etableret soloartist med turnéer rundt i Europa. Fredag aften klokken 20.00 kan Aske Jacoby og band på opleves på Pakhuset i Nykøbing Sjælland.

Læs mere her

 

Lars Lilholt – en storyteller kommer på besøg

Lars Lilholt Band på Grønnegades Kaserne i Næstved.

Grønnegades Kaserne i Næstved præsenterer lørdag aften Lars Lilholt Band. En intimkoncert med plads til balladernes fordybelse og nærhed med Lars Lilholt i centrum som historiefortæller. Lilholt har turneret siden 70’erne, og har sammen med Lars Lilholt Band spillet tusindvis af koncerter i det ganske land. Kald det kærlighed er Lars Lilholt absolut kendteste udgivelse – og mon ikke den igen er på menuen fredag aften i Næstved.

Læs mere her

 

Jette Torp – Halvvejs, på Badeanstalten i Slagelse

Jette Torp på Badeanstalten i Slagelse

Turneen Halvvejs er resultatet af Jette Torps 50-års krise: Hvad nu? Slutter det lige om lidt? Har jeg nået det, jeg ville? Alle de store spørgsmål blev til ”Tag det nu roligt Torp, du er jo bare halvvejs”. Sangene afspejler Jette Torps levede liv og tager publikum med gennem hendes liv og karriere. Med på scenen er vennen Jan Kaspersen. Intimkoncerten begynder klokken 20.00.

Læs mere her

I Guiden finder du flere oplevelser i nærheden af dig

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App