Tip til weekenden: Mærk historiens vingesus

Kalenderen Guiden giver her fem bud på oplevelser i weekenden. Fælles for dem alle er, at historien er i centrum. Tag med på tur fra runesten i syd til slaget om kongemagten længere mod nord.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En dyst om kongemagten – rollespil for børn i Slagelse
 

Rollespil for børn på Slagelse Bibliotek
Rollespil for børn på Slagelse Bibliotek

Året er 1157 og Danmark er splittet af voldelige krige og evige stridigheder om kongemagten. Sådan starter lørdagens rollespil på Slagelse Bibliotek. Rollespilsakademiet kommer på besøg og gør historiefortællingen til sjov leg. I centrum står Svend, Knud og Valdemar. Og spørgsmålet er, hvem af de tre, der skal vinde titlen som Danmarks konge. Arrangementet er for de 6-12 årige og begynder kl. 10.30.

Læs mere her

 

Historisk rundvisning på Kählersbakken i Næstved
 

Historisk rundvisning på Kählersbakken
Historisk rundvisning på Kählersbakken

Lørdag formiddag åbner Kählers i Næstved dørene til deres historiske udstilling. Sammen med en guide kommer publikum gennem Kählers kunsthistorie. Fra begyndelsen i 1839 og frem til i dag. Efter rundvisningen kan du male din egen Omaggio-vase. Arrangementet begynder kl. 11 og varer ca. 1,5 time.

Læs mere her

 

Rundvisning på Borreby Slot
 

Rundvisning på Borreby Slot
Rundvisning på Borreby Slot

Joachim Castenschiold er 8. generation af familien Castenschiold, der har ejet Borreby Slot siden 1783. På søndag inviterer han publikum med på en rundtur på Slottet. Hør om kulturarven, myterne, tidligere ejere og slægt. Joachim Castenschiold fortæller om historien og om sin egen hverdag som godsejer. Rundvisningen begynder kl. 13 og varer ca. 1,5 time. Bagefter er det muligt at spise en let anretning i Spisehus Vognporten. Husk forudbestilling.

Læs mere her

 

Fortællinger fra 2. verdenskrig på Slagelse Museum
 

Fortællinger fra 2. verdenskrig på Slagelse Museum
Fortællinger fra 2. verdenskrig på Slagelse Museum

På søndag er der foredrag og fortællinger fra 2. verdenskrig på Slagelse Museum. Hør om en dansk families liv under den japanske besættelse af Indonesien. Og hør om hverdagen under den tyske besættelsesmagt i Sønderjylland. Hør to gæsters egne beretninger som krigsbørn de to steder. Arrangementet begynder kl. 13. Der serveres kage og Richs kaffe undervejs.

Læs mere her

 

Hør historien om kirken og runestenen i Tillitse ved Dannemare
 

Hør Danmarkshistorie i Tillitse ved Dannemare
Hør Danmarkshistorie i Tillitse ved Dannemare Foto: Museum Lolland Falster

I vikingetiden begyndte folk at rejse runesten for de døde. Runestenen i Tillitse er fra ca. 1050. På søndag kan du høre historien om runestenen og kirken i Tillitse, når en arkæolog fra Museum Lolland Falster fortæller ”Historier om Danmark”. Fortællingen suppleres med musik og lyd. Det er gratis at deltage og arrangementer begynder kl. 15.

Læs mere her
 

Find flere arrangementer i nærheden af dig på Guiden


Nyhedsoverblik