Tip til weekenden: Jul med design og kunsthåndværk

Med blot to uger til jul er det tid til at tænke på julegaver. Guiden viser vej til nogle af de nye og anderledes julemarkeder nær dig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Jul hos Galleri Arleth, Horbelev
 

Jul hos Galleri Arleth
Jul hos Galleri Arleth Foto: Anne Gyrite Schütt

 

Galleri Arleth har igen i år åbent i deres juleudstilling. Oplev flere kunstneres værker, og det nyeste fra Anette og Michael Arleth: bronzemamaer og smykker i guld og sølv. Eller er det noget med en anderledes julegave? Anne Gyrite Schütt er portrætmaler og tilbyder lørdag at male dit og dine kæres portræt. Husk at bestille tid.

Læs mere her

 

 

WeDoCraft – design i Vordingborg
 

WeDoCraft julemarked i Vordingborg
WeDoCraft julemarked i Vordingborg Foto: WeDoCraft I/S

 

WeDoCraft er nu klar med deres andet design- og kunsthåndværkermarked på Sydsjælland. Blandt stadeholderne finder man både lokale og tilrejsende kunsthåndværkere og designere. Fælles for dem er, at de alle opfylder WeDoCrafts høje krav til kvalitet og nytænkning. Der er åbent lørdag og søndag kl. 11-17 i Medborgerhuset i Kirkeskoven.

Læs mere her

 

 

Brunchfernisering på Guldagergaard ved Skælskør
 

Brunchfernisering på Guldagergaard
Brunchfernisering på Guldagergaard Foto: Guldagergaard, Ole Akhøj

 

Internationale talenter inden for keramikken afholder på lørdag fernisering på Guldagergaard ved Skælskør. De 24 unge studerende fortæller om deres kunst, om vejen til Skælskør og om deres fælles netværk. Udstillingen er en mulighed for at få en ung, vild og nyskabende kunstoplevelse.

Læs mere her

 

 

Jul på Ulvsborg i Asnæs
 

Jul på Ulvsborg i Asnæs
Jul på Ulvsborg i Asnæs Foto: Steffen Gabriel Gregersen

 

Butikken på det Historiske Værksted Ulvsborg har åbent de fire advents-weekender. I butikken finder du julegaver og der er salg af gran og dekorationer. Der er også mulighed for lave dine egne julegaver i forskellige naturmaterialer. Lørdag kommer vikingerne fra Skjoldurs Æt og Breidablik forbi, og søndag er der fortællinger om Lucia.

Læs mere her

 

 

Kunst og håndværk – 4 åbne værksteder nær Slagelse
 

Kunst og håndværk - 4 åbne værksteder nær Slagelse
Kunst og håndværk - 4 åbne værksteder nær Slagelse Foto: Lene Hansen, keramiker

 

I anledning af julen holder fire kunsthåndværkere på søndag åbent i deres gårdbutikker og atelierer. Det er Pottemagerens Hus i Flakkebjerg, Birkemosehus i Lorup, Pileværkstedet i Vollerup og hos Estrid i Gimlinge. Alle værksteder har åbent kl. 11-16 og der er gratis adgang.

Læs mere her

 

Find flere oplevelser nær dig og tilføj dine egne på Guiden

 


Nyhedsoverblik