Det vi har sammen

Tip til weekenden: Begynd året med en nytårskoncert

Nytårskoncert med Nordic Singers

Lad 2017 begynde med festlig sang og musik. Guiden giver her fire bud på nytårskoncerter i regionen

 

Nytårsjazz med Goosetown Jazzband i Vordingborg
 

Nytårsjazz med Goosetown Jazzband Foto: Jazzclub Saint Louis

På Restaurant Det Gyldne Steakhouse fejres nytåret med lokalt jazz. Goosetown Jazzband er inspireret af Papa Bue og Liller, og det præger aftenens repertoire. Der bydes på både dansk, europæisk og amerikansk jazz. Bandet spiller nytåret ind fredag aften kl. 20.

 

Læs mere her

 

Nytårskoncert med Louise Fribo, Annette Heick og Kurt Ravn
 

Nytårskoncert i Ringsted

Det er tre rutinerede solister, der står for årets Nytårskoncert i Ringsted Kongrescenter. Sammen med Promenadeorkesteret har Louise Fribo, Annette Heick og Kurt Ravn, sammensat et alsidigt repertoire. Koncerten er på lørdag kl. 15.30. Det er muligt at tilkøbe buffet eller koncertweekend.  

Læs mere her

 

Nytårskoncert 2017 med Nordic Singers
 

Nytårskoncert med Nordic Singers

Det bliver flot og festligt når Nordic Singers går på scenen i Slagelse Musikhus på lørdag. De fem operasangere akkompagneres af musikere fra Det Kongelige Kapel. I pausen fejres nytåret med champagne. Det er på lørdag kl. 15 nytåret synges ind i Slagelse.

Læs mere her

 

Nytårskoncert Flamenco i Nr. Jernløse Kirke
 

Nytårskoncert Flamenco i Nr. Jernløse Kirke Foto: Panna Ildikó Friis-Grigoncza

Romantiske og svingende rytmer, fine armbevægelser og temperamentsfulde dansetrin. Maria Ovalle danser flamenco, Rose-Ann Semler synger, og ved tangenterne på cembalo, klaver og orgel sidder Panna Friis-Grigoncza.
Efter koncerten inviteres der til samvær og fest i Løvehulen.

Læs mere her

I Guiden finder du flere oplevelser i nærheden af dig

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App