Tip fra borger fører til tre anholdelser

Tre mænd fra Rumænien blev anholdt natten til lørdag. Det var en borger, der ringede til politiet, fordi mændene opførte sig mistænkeligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til søndag har Midt- og Vestsjællands Politi anholdt tre rumænske mænd, der er mistænkt for indbrud. 

Opførte sig mistænkeligt
De blev anholdt af politiet, efter en borger havde set dem opføre sig mistænkeligt ved Dagli´Brugsen i Mørkøv. Det fortæller Michael Windsløw, der er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi. 

- Klokken 03.45 får vi en anmeldelse fra en borger, der har set, at to personer går rundt og lyser med en lommelygte ved bagindgangen til Dagli´Brugsen, siger vagtchefen.

Tre mænd i bilen
Derfor sender politiet mandskab af sted mod området, hvor de senere stoppet en polsk indregistreret bil. I bilen sidder tre personer, og de to af dem passer til signalementet fra borgeren, fortsætter Michael Windsløw: 

- I bilen finder vi koster fra andre tyverier. Blandt andet kobberkabel. 

Mænds skæbne uvis
Nu skal politiets jurister finde ud af, hvad der skal ske med de tre mænd på 26, 33 og 37 år. Ifølge vagtchefen kan de blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag, hvis ikke de slipper med en bøde. 


Nyhedsoverblik