Tiltalt i vild menneskejagt: Jeg var helt skudt af på stoffer

En 51-årig mand nægter at stå bag en vild flugt, som resulterede i en ti timer lang menneskejagt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 51-årig mand, der er anklaget for en vild og lang jagt fra politiet, forklarer, at han var helt væk på stoffer på den pågældende dag.

Det forklarer den 51-årige mand, da han mandag afgav sin forklaring ved Retten i Næstved.

- Jeg var helt skudt af på Fentanyl og kokain om morgenen, og det er lidt tåget for mig, forklarer manden, da det retslige efterspil begyndte.

quote Jeg var helt skudt af på Fentanyl og kokain om morgenen

Den tiltalte ved Retten i Næstved

I sagen er manden tiltalt for 46 forhold i et 14 siders langt anklageskrift.

40 af forholdene samlede manden sammen 16. september.

Anklagerne fra dagen starter klokken ni om morgenen, hvor han angiveligt skød en "god ven" i benene med en pumpgun.

Derefter skal han have slået ham med et baseballbat og forsøgt at sætte ild til vennens hus flere steder, hvilket han delvist lykkedes med, da der skete skader for 80.000 kroner i huset.

Stjal seks biler

Da politiet ankom til stedet, truede han to betjente med geværet og stak af.

Den ene betjent affyrede et skud efter den tiltalte, som flygtede og lykkedes med at stjæle en bil fra en bilist.

I alt nåede han at stjæle seks biler, at overfalde folk med både økse og baseballbat, begå hjemmerøveri og true sig vej gennem en vild flugt, der først sluttede 20.53, da han blev anholdt på Amager. 

politi_til_stede.jpg
Læs også
Skød mand i benene da han ikke ville være med til røveri
politi_til_stede.jpg
Læs også
Skød mand i benene da han ikke ville være med til røveri

Bag sig havde den 51-årige mand efterladt sig 20 forurettede i en menneskejagt, der varede i over ti timer.

På trods af rusen husker manden dagen, og han nægter alle de beskrevne forhold.

Han medgiver, at han kom op at skændes med sin ven om morgenen, fordi vennen skyldte ham penge. Men han hævder, at det var vennen, som skød efter den tiltalte.

Slog vennen i hovedet med baseballbat

Under et klammeri indrømmer han, at han slog vennen i hovedet med et baseballbat, men at det var i selvforsvar, da han var truet af vennen med geværet.

Derefter løb han væk fra gerningsstedet. Her kom han i kontakt med en ven, som gav ham nøglerne til en bil. 

Læs også
Mand anholdt på Amager efter skyderi og syv biltyverier
Læs også
Mand anholdt på Amager efter skyderi og syv biltyverier

Herefter skal han så have kørt ud til en strand, hvor han venter i et stykke tid på en ven.

Vennen kommer senere på dagen og giver ham nøglerne til den stjålne bil, som han senere på aftenen bliver anholdt i.

Manden erkender at være i besiddelse af 8,5 gram heroin og 37 gram hash, da han blev anholdt.

Der ventes dom i sagen 28. juni.


Nyhedsoverblik