Det vi har sammen

Tiltale: Mænd fra Brabrand begik 45 tyverier over hele landet

Ifølge politikommissær Klaus Hvegholm Møller fra Østjyllands Politi er der mistanke om, at flere i de tiltaltes omgangskreds har deltaget i de 45 tyverier og i andre. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Ansatte i butikker inviteres af politiet til at overvære retssag i Aarhus for at lære om tyves fremgangsmåde. Ifølge anklageskrift blev butikker i Maribo på Lolland udsat for.

Maribo, Kerteminde, Randers, Roskilde og Aalborg.

Disse og en lang række andre bynavne står i et omfattende anklageskrift mod to mænd, der er tiltalt for i alt 45 tyverier fra butikker over hele landet, skriver jp.dk.

Sagen mod mændene, der er 27 og 42 år og fra Brabrand, ventes at slutte i Retten i Aarhus 11. december.

Der kommer mange flere sigtelser i sagen

Klaus Hvegholm Møller, politikommissær 

Ifølge politiet er der tale om organiseret tyveri, og fremgangsmåden har stort set været den samme, skriver jp.dk.

Mens én person afledte ekspedientens opmærksomhed med spørgsmål, kunne en eller flere andre gå i aktion.

Mistede 72 flasker vodka og 36 flasker rom

 Nogle af tyverierne er ganske store. En Fakta-butik i Roskilde mistede således 72 flasker vodka og 36 flasker rom.

Ifølge politikommissær Klaus Hvegholm Møller fra Østjyllands Politi er der mistanke om, at flere i de tiltaltes omgangskreds har deltaget i de 45 tyverier og i andre.

- Der kommer mange flere sigtelser i sagen, siger han til jp.dk.

Sagen bruges også pædagogisk og præventivt. Politiet har inviteret repræsentanter fra dagligvarebutikker med til at overvære retssagen og bagefter at mødes med politiet om, hvordan man bedre kan sikre sig mod tyverier.

Tip os Har du et godt tip?