Tilsynschef: Første gang sygehus får sådan et påbud

Det er uden fortilfælde, at Slagelse Sygehus har fået forbud mod at modtage og behandle visse patienter, lyder det fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slagelse Sygehus har fået et påbud om at indstille modtagelsen og behandling af visse neurologiske patienter.

Det sker på baggrund af tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der i maj sidste år fik en henvendelse om forholdene på sygehuset.

- Vi får en indberetning fra nogle læger, der er ansat på neurologisk afdeling på Slagelse Sygehus. Det er nogle yngre læger, som er meget, meget utrygge ved at være ansat dernede, og som er bekymrede for patienternes sikkerhed, fortæller Annette Lykke Petri, der er tilsynschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, til TV ØST. 

slagelse_sygehus.jpg
Læs også
Slagelse Sygehus får forbud mod at modtage akutte neurologiske patienter
slagelse_sygehus.jpg
Læs også
Slagelse Sygehus får forbud mod at modtage akutte neurologiske patienter

Ikke godt nok trods forbedringer

Styrelsen for Patientsikkerhed igangsatte med det samme en undersøgelse, og selvom Slagelse Sygehus selv begyndte at rette op på forholdene, var det ikke nok.

- I februar 2017 tager vi selv på et tilsynsbesøg dernede for at undersøge, om der nu er rettet op på forholdene, og der kan vi bare konstatere, at det stadigvæk ikke er optimalt i forhold til patientsikkerheden. Det er på den baggrund, at vi nu giver et påbud, siger tilsynschefen.

Første påbud af sin slags

Påbuddet betyder, at Slagelse Sygehus nu skal sende en række neurologiske patienter direkte videre til Roskilde Sygehus. Med mindre der er tale om et helt akut tilfælde, må de simpelthen ikke tage imod dem i Slagelse.

Det er ikke et påbud, Styrelsen for Patientsikkerhed giver hver dag, fortæller tilsynschef Annette Lykke Petri.

- Det er første gang, at vi er inde og give sådan et påbud til et sygehus.

Længere til sygehuset, men større patientsikkerhed

Selvom patienter med blandt andet epilepsi og blodpropper og blødninger i hjernen nu potentielt får længere til sygehuset, skal de faktisk være lettere, mener tilsynschefen.

- Risikoen for patienterne bliver ikke større – tværtimod. Patienterne kan spare afgørende tid, nu hvor de vil blive sendt direkte til Roskilde i stedet for at skulle ind over Slagelse, siger Annette Lykke Petri. 

Læs også
Sygehus svigtede Susannes far: Jeg sætter aldrig mine ben dér igen
Læs også
Sygehus svigtede Susannes far: Jeg sætter aldrig mine ben dér igen

Nyhedsoverblik