Tilmeldinger strømmer ind til Medieløbet

Medieløbet i Næstved nærmer sig - og det strømmer ind med tilmeldinger, før fristen udløber onsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Medieløbet 2016 nærmer sig med hastige skridt.

Løbet vil finde sted d. 4 september med start og mål fra Axeltorv i Næstved allerede fra klokken 9:00. 

Tilmeldingsfristen er onsdag d. 31. august, så man skal skynde sig, hvis man vil være med.

Antal tilmeldte

Indtil videre er der 447 tilmeldte til de to lange ruter på henholdsvis 52 og 93 kilometer. På børne og familieruten er der indtil videre 117 tilmeldte.

Sidste år var der i alt 1.002 tilmeldte.

- Vi har fået mange tilmeldinger de sidste par dage. Det kommer meget an på vejrudsigten, hvor mange tilmeldinger, vi får, men vi regner nogenlunde det samme som sidste år, siger Mikkel Højsgaard, administrativ koordinator i DGI. 

Skaber fokus på motion

Det er TV ØST, DR P4 Sjælland, Sjællandske Medier og Folketidende, der sammen med DGI står bag cykelløbet, som henvender sig til både motionister, familie og børn.

Gennem Medieløbet ønsker arrangørerne at sætte fokus på sundhed og motion i regionen. Cykelløbet er et non profit arrangement, men skulle cykelløbet give overskud, bruges pengene på arrangementer for børn og unge.

Fakta motionsruterne:

  • 20 kilometer (familierute) - 45 kroner.
  • 52 kilometer - 140 kroner.
  • 93 kilometer - 180 kroner.

Læs mere om Medieløbet her.


Nyhedsoverblik