Tillidsmand om skud mod politibetjent: En tragisk udvikling

Sikkerheden på landets politistationer øges, efter en betjent blev ramt af skud i hovedet ved Albertlund. Tragisk, lyder det fra fællestillidsmand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

OPDATERET 12.20: Der er atter klarhed over situationen, og politiet går tilbage til normalt sikkerhedsniveau. 

Sikkerheden er lige nu øgede ved samtlige politistationer i hele landet, efter en betjent blev ramt af skud i hovedet i Albertslund.

Derfor står betjente nu iført skudsikre veste og bevæbnet med maskinpistoler vagt ved flere politistationer i vores område.

- Det er en tragisk udvikling, når man bliver nødt til at skærpe sikkerheden, siger Kaj Rasmussen, fællestillidsmand ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Er politiet generelt mere i fare?

quote Der er en øget fare mod politifolk. Samfundet er generelt blevet mere voldliget de seneste år, og det går også ud over politiet

Kaj Rasmussen, fællestillidsmand ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Der er en øget fare mod politifolk. Samfundet er generelt blevet mere voldliget de seneste år, og det går også ud over politiet, siger Kaj Rasmussen.

Mulig gerningsmand anholdt

Tirsdag formiddag er det fortsat meget sparsomt med oplysninger om skyderiet.

Dog står det klart, at en politimand er blevet ramt af skud, og at en mulig gerningsmand er blevet anholdt.

Den politimand der blev ramt af skud klokken 08.20 ved Politigården i Albertslund, er ramt i hovedet. Hans tilstand er alvorlig, men lægerne vurderer ham umiddelbart uden for livsfare


Nyhedsoverblik