Det vi har sammen

Tidligere vognmænd går sammen om nyt busselskab

Allerede fra i morgen tirsdag er det nye selskab klar til at indtage de danske veje med 100 afgange om ugen til og fra 29 byer.

Efter Rødbillet.dk er solgt til tyske Flixbus, har flere tidligere vognmænd etableret et nyt busselskab: Sortbillet.dk.

Rødbillet.dk er fortid.

For tyske Flixbus har opkøbt busselskabet.

Det betyder dog ikke, at danskerne har fået et langtursbusselskab mindre, for opkøbet har affødt et nyt selskab.

Tidligere vognmænd, chauffører og medarbejdere fra Rødbillet.dk har nemlig etableret deres eget busselskab, Sortbillet.dk, som kører mellem Sjælland og Jylland.

Og allerede i morgen den 15. august står det nye selskab klar med 100 afgange om ugen til og fra 29 danske byer.

- Vi kommer til at køre fra alle større byer i Jylland og på Fyn og Sjælland, skriver Sortbillet.dk i en pressemeddelelse.

Vil være bedst

Som udgangspunkt vil det nye selskabs priser være halv pris af DSB's.

Men det er nu ikke prisen, der er førsteprioritet hos vognmændene.

- Vi er ikke nødvendigvis det billigste tilbud, men vi vil altid bestræbe os på at være bedst, både med hensyn til de nyeste miljørigtige busser, fleksibilitet, afgangstider samt forbindelser til tog og andre busser i yderområderne, skriver firmaet. 

Her kører Sortbillet.dk: 

Sjælland
Ringsted
København
Hillerød
Roskilde
 

Jylland
Aarhus
Aalborg
Billund
Esbjerg
Fredericia
Haderslev
Herning
Holstebro
Horsens
Kolding
Nykøbing Mors
Randers
Rudkøbing
Silkeborg
Skanderborg
Skjern
Sønderborg 
Thisted
Vejen
Vejle
Viborg
Aabenraa

Fyn
Odense
Nyborg
Svendborg 

Tip os Har du et godt tip?