Tidligere togulykke spillede rolle på Storebælt: Det lærte vi af Sorø-ulykken

Peter Nygaard (tv) og Svend Urban Larsen (th) var nogle af de første på stedet efter togulykken tæt ved Sorø Station i april 1988. Foto: Jesper Hald - TV ØST

For 30 år siden mistede otte personer livet i en togulykke i Sorø. Ulykken fik betydning for, hvordan beredskabet håndterer ulykker i dag.

Det var et omfattende kriseberedskab, der blev sat i værk, da et passagertog med kurs mod København tidligt onsdag morgen blev ramt af dele fra et modkørende godstog.

Politi, brandmænd og ambulancefolk arbejdede på højtryk på stedet, alle planlagte operationer på Odense Universitetshospital blev aflyst for at gøre plads til tilskadekomne, og statens kriseberedskab blev aktiveret.

Da vi kom, lå der en vogn på tværs, og der lå væltede vogne i skråningen med hjulsættene ud mod os

Svend Urban Larsen, tidl. beredskabschef, Sorø Brandvæsen

Alle disse ting kørte efter en drejebog, der blandt andet er udformet gennem erfaringer fra den meget alvorlige togulykke i Sorø den 25. april 1988. Her omkom otte personer, og 72 blev kvæstet.

Togvogn blev slynget op i luften

Nyheden om den tragiske ulykke på Storebæltsbroen vækkede minder hos de, der måtte rykke ud dengang for 30 år siden – blandt andre den tidligere beredskabschef Svend Urban Larsen og deltidsbrandmand Peter Nygaard. De var blandt de første, der ankom til ulykkesstedet i Sorø.

- Da vi kom, lå der en vogn på tværs, og der lå væltede vogne i skråningen med hjulsættene ud mod os, siger Svend Urban Larsen.

Artiklen fortsætter under billederne.

  Foto: TV 2

Det var et voldsomt syn, der mødte redningsmandskabet i Sorø. Foto: TV 2

InterCity-toget var på vej fra Fredericia mod København. Det kørte fra Slagelse Station klokken 08.20 med syv vogne koblet på og godt 300 passagerer ombord. Få minutter senere overså lokomotivføreren et signal om at sænke farten op mod et sporskifte tæt ved Sorø Station. Han måtte hive i togets nødbremse.

Passagerer ombord på toget beskrev efter ulykken, hvordan toget først rystede, så begyndte at slingre og så væltede. Tre togvogne blev afsporet, tre vogne væltede om på siden, og den sidste blev slynget op i luften og landede ovenpå en af de andre vogne.

- At komme her og se de dér kæmpe tog ligge oveni hinanden og så den stilhed… Det var fuldstændig stille. Det er surrealistisk. Men du tager jo en anden hue på i den situation og går i gang med, hvad vi får besked på, siger Peter Nygaard.

Havde ikke samme kommunikationsmuligheder

Redningsarbejdet var en stor mundfuld for brandmændene, blandt andet fordi de ikke havde de samme kommunikationsmuligheder, som man har i dag.

At komme her og se de dér kæmpe tog ligge oveni hinanden og så den stilhed… Det var fuldstændig stille. Det er surrealistisk

Peter Nygaard, deltidsbrandmand, Vestsjællands Brandvæsen

- Jeg kan tydeligt huske, at jeg kaldte på ham, der kommer i den første ambulance, og siger, at vi skulle have aftalt, hvor vi skulle bringe de tilskadekomne hen. Det ville vi i dag gøre over en radio, så man allerede under fremkørslen kunne kommunikere og aftale de faste procedurer, vi skal køre igennem for at organisere skadesstedet, siger Svend Urban Larsen.

Heller ikke udstyrsmæssigt var brandmændene særligt godt rustet sammenlignet med i dag.

- Vi havde ikke så meget andet end nogle stiger, nogle motorsave med skæreskiver på og nogle koben. Vi gjorde det så godt, vi kunne, med det vi havde, siger Peter Nygaard.

Artiklen fortsætter under billederne.

  Foto: TV 2

Redningsfolket havde ikke mulighed for at kommunikere, som man kan i dag. De havde heller ikke samme udstyrsmuligheder. Foto: TV 2

Vigtigt at tale om oplevelsen

En anden erfaring, der blev taget med fra Sorø-ulykken, var krisehjælp til redningsmandskabet. Det var ikke særligt udbredt dengang, men efter ulykken hev en korpslæge fra Falck fat i Svend Urban Larsen.

- Han spurgte mig, hvad jeg havde tænkt mig at gøre med drengene, når vi kom hjem. Jeg sagde, at vi nok ville snakke lidt om det, men han tilbød at komme ned og snakke med dem lidt mere professionelt, siger han.

Og det er virkelig vigtigt at tale om oplevelsen, mener den pensionerede beredskabschef.

- I dag kører det jo helt professionelt i forhold til at lave debriefing. Vi fik at vide dengang, at vi skulle få talt om ulykken og ikke gemme den inde i os selv. Fortæl om den. Vi taler stadig om det, når vi mødes i dag, siger Svend Urban Larsen.

Lærer af ulykker

Efter Sorø-ulykken blev der blandt andet indført fælles nationale beredskabsplaner og et beredskabsradiosystem, som gør det lettere at kommunikere ved skadessteder. Politikerne på Christiansborg fremskyndede og udvidede også planerne om et nyt sikkerhedssystem, der bremser toget, hvis togføreren kører for stærkt, er uopmærksom under kørslen, eller hvis der er forankørende tog.

Det er klart, at det for os, der var med, vil være et uheld, vi vil tale om i mange år, og som vi kan huske tilbage på i vores karriere

René Kofod, beredskabsinspektør, Slagelse Brand og Redning

Og spørger man en fra beredskabet, der deltog i redningsarbejdet ved onsdagens togulykke på Storebæltsbroen, så skal den også sikre, at vi bliver klogere.

- Lige såvel som ved andre ulykker, skal vi samle op på den viden, vi får fra de her uheldstyper, vi er ude for. På den måde udvikler vi løbende beredskabet, så vi er beredte på det samfund, vi lever i på nuværende tidspunkt, sagde beredskabsinspektør René Kofod fra Slagelse Brand og Redning til TV ØST torsdag.

Glemmer det aldrig

Så den voldsomme togulykke onsdag den 2. januar 2019 vil formentlig også påvirke beredskabets arbejde fremover.

- Det er klart, at det for os, der var med, vil være et uheld, vi vil tale om i mange år, og som vi kan huske tilbage på i vores karriere, siger René Kofod.

11:13

Se nyhedspakken: Torsdag opjusterede politiet antallet af dræbte i togulykken på Storebæltsbroen til otte omkomne. Her taler vi blandt andet med René Kofod fra Slagelse Brand og Redning, der var med til redningsarbejdet på broen. Foto: Line Strand - TV ØST

Luk video

Og netop det med at huske tilbage, er noget som Svend Urban Larsen fra Sorø kan nikke genkendende til.

- Man glemmer det aldrig. Man bliver rigtig god til at parkere det, men der skal ikke ske ret meget ude i samfundet, før man laver paralleller til, hvad vi oplevede, siger han.

Havarikommissionen er i gang med at undersøge, hvad der var årsag til onsdagens alvorlige togulykke. Blandt andet ser de nærmere på de sorte bokse i passager- og godstoget. Det kan tage op til et år, før et endeligt svar på undersøgelserne ligger klar.

Erfaringer fra Sorø-ulykken

  • Først og fremmest blev erfaringerne brugt, da der få måneder efter ulykken blev udgivet nationale beredskabsplaner, hvor man kunne finde beredskabsplaner for snart sagt enhver krise i Danmark. Erfaringerne var også med til at bane vej for psykiske beredskabsplaner.
  • De store problemer med radioer var med i erfaringsbunken, da man besluttede at indføre et fælles beredskabs-radiosystem ved navn TETRA. Det blev indført i Danmark i starten af nullerne - og har siden gjort det langt lettere at kommunikere på skadessteder. Samtidig er det blevet umuligt for andre at lytte med på meddelelserne, der er krypterede.
  • Det nye radiosystem betyder, at alle parter i beredskabet i en krise vil kunne kommunikere direkte med hinanden.
  • De positive erfaringer med at have en læge hurtigt på stedet er også noget, der er blevet ført med videre. Der er blandt andet en af tankerne bag lægehelikopteren, der kan sikre, at der hurtigt er en læge tilstede ved et ulykkessted, der kan hjælpe med at lave den indledende prioritering af de kvæstede og tilskadekomne.
  • For togdriften medførte ulykken sammen med flere andre ulykker og hændelser samme år store ændringer.
  • Først og fremmest, så besluttede politikerne på Christiansborg at fremskynde og udvide planerne om sikkerhedssystemet ATC. Det er et bremsesystem, der bremser toget, hvis togføreren kører for stærkt, er uopmærksom under kørslen - eller der eksempelvis er et forankørende tog, Det blev blandt andet udvidet, så det også gjaldt for venstrekørsel, og blev indført på flere strækninger end først planlagt. Der har ikke siden været større togulykker på nogle af de strækninger, hvor systemet er indført.
  • Man ændrede samtidig signalerne for venstresporskørsel, så signaleringen her blev langt mere synlig for lokoføreren.
  • Samtidig blev reglerne for kørsel i venstre spor skærpet, og reglerne for ophold i førerkabinen blev også strammet op. Lokoførere skulle nu hjælpe hinanden med at aflæse signaler og skulle sige deres observationer højt.
  • Som en konsekvens af ulykken blev alle lokomotiver også udstyret med en sort boks, der registrerer en lang række detaljer fra kørslen med toget.

Læs mere i vores webdok her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App