Tidligere Slagelse-borgmester udpeges som folketingskandidat i Holbækkredsen

Tidligere borgmester i Slagelse Kommune, Stén Knuth (V), udpeges efter alt at dømme som folketingskandidat i for Venstre i Holbækkredsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Venstre i Holbæk Kommune skal have valgt en ny folketingskandidat.

Og det bliver efter alt at dømme tidligere borgmester i Slagelse Kommune, Stén Knuth. 

Både kredsbestyrelsen, vælgerforeningen og byrådsgruppen for Venstre i Holbæk Kommune indstiller nemlig Stén Knuth som ny folketingskandidat for Venstre i Holbækkredsen.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

- Jeg er enormt beæret og stolt over at være blevet spurgt. Jeg er glad for, at de har fået øje på mig, og jeg mener også, at jeg kan bidrage med meget – ikke mindst en politisk erfaring, siger Stén Knuth (V) til sn.dk.

Den tidligere borgmester i Holbæk Kommune, Søren Kjærsgaard (V), sagde nej tak til at stille op som folketingskandidat.

Udpegelsen af Stén Knuth sker formelt på et opstillingsmøde den 7. maj.   


Nyhedsoverblik