Hun og broren spiste tandpasta og papir for at få noget at spise.
De tænkte, at papir kom fra træ, så derfor kunne man godt spise det.
Hun er et af de tidligere plejebørn i den såkaldte Mern-sag. En sag, som mange troede, der var sat et endeligt punktum i, efter plejefamilien tilbage i 2012 blev idømt to og 2,5 års fængsel for misrøgt af i alt ni plejebørn fra 1990 til 2010.
Men nu har to af de tidligere plejebørn, Martin Larsen og Jacob Svendsen, stævnet Vordingborg Kommune for ikke at have grebet ind noget før. Onsdag var dag to i retssagen, og her var et helt tredje plejebarn i vidneskranken.
Plejebarnet var to år gammelt, da hun blev anbragt hos plejefamilien i Mern. Hun blev anbragt sammen med sin bror og var der, indtil hun fyldte otte år i 1996.
Det, der bliver aftalt, var, at hun vil forsøge at finde dem, der har med den familie at gøre. Men jeg hørte aldrig noget fra hende
Hun husker tiden hos plejefamilien i Mern som et liv i helvede, forklarer hun i retten. Et helvede, som hun valgte at fortælle om til en sagsbehandler fra Vordingborg Kommune.
Men ifølge plejebarnet hørte hun aldrig mere fra kommunen.
Talte med en sagsbehandler i flere timer
Det tidligere plejebarn husker, hvordan hun og hendes bror blev lukket inde på førstesalen, hvor der blev låst udefra, så de ikke kunne komme ud. Hun husker at blive tvunget til at skulle holde om et elhegn. Og hun husker den dag, hun skulle løbe på gårdspladsen i bare fødder, så hendes tånegl en dag faldt af.
Helvedet stoppede i 1996, hvor hun forlod plejefamilien. Først da hun blev omkring 19 år, ringede hun til Vordingborg Kommune og fortalte om alt, hvad hun havde været igennem hos plejefamilien i Mern.
- Grunden til, at jeg ringer, er, at jeg havde lavet en aftale med mig selv om, at jeg ville forsøge at gøre noget, når jeg blev myndig. For de plejebørn, der eventuelt stadig var der, og så ville jeg også forsøge at få retfærdighed over for det, jeg selv havde været igennem. Men min første tanke var, at jeg var bekymret for, at de efterfølgende havde haft plejebørn, og at de stadig havde det, forklarede hun i retten.
Hun fortæller under retsmødet, at hun talte med sagsbehandleren i 2,5 time. Men ifølge vidnet tog kommunen aldrig kontakt til hende efterfølgende.
- Det, der bliver aftalt, var, at hun vil forsøge at finde dem, der har med den familie at gøre. Men jeg hørte aldrig noget fra hende, fortæller det tidligere plejebarn.
Først i 2009 ringede en betjent omkring et halvt til halvandet år efter, at hun ringede til Vordingborg Kommune, fortæller hun. På det tidspunkt var sagen begyndt at rulle, efter det andet plejebarn Jacob Svendsen stak af fra plejefamilien og tog kontakt til politiet.
Artiklen fortsætter under indslaget.
Barnet blev fikseret
I retten vidnede også en tidligere støttepædagog i Langebæk Kommune, som i dag er Vordingborg Kommune.
Hun skrev sammen med sine kollegaer fra en børnehave en indberetning på et helt andet plejebarn i plejefamilien i Mern i 2001. Plejebarnet var ifølge plejefaren åndssvag, fortæller vidnet. Barnet skulle sidde fikseret, når han spiste. Han spiste alene, fordi der ikke var nogen, der kunne holde ud at spise sammen med ham, fortalte plejefaren ifølge vidnet. Han fik også nogle gange sovemedicin.
- Da den her indberetning blev lavet, og han (plejebarnet, red.) kom videre, så troede jeg, stedet blev lukket. Det her kan man jo ikke gøre mod et barn, uden at det får konsekvenser. Men det opdagede jeg så næsten ni år efter, hvor jeg blevindkaldt til retten, fordi der blev lagt sag an mod familien, at den ikke var, siger vidnet i retten.
Indberetningen blev sendt til Langebæk Kommune.
- Det er vold de her ting. Der blev lavet en indberetning. Der bliver ringet til Langebæk Kommune, og så blev vi bedt om skrive det ned. Lederen ringer, fordi vi mener, det er noget, der skal gå lynhurtigt, fortæller vidnet i retten.
- Kan man egentlig bide en tissemand af?
I retten vidnede også en anden støttepædagog til et plejebarn fra plejefamilien i Mern. Pædagogen fortæller, at hun i 2001 indberettede plejefamilien, efter barnet en dag spurgte hende, om man egentlig godt kunne bide en tissemand af.
- Jeg ringer til en slags borgerservise, hvor jeg skal tale med barnets sagsbehandler. Så skriver jeg den (indberetningen, red.), det er jo gammeldags. Jeg arbejder over den dag og sidder længe og får den skrevet. Den blev lavet i to kopier. En til Socialcenter Vesterbro og en til Langebæk Kommune, fortæller vidnet.
Men heller ikke denne gang blev der reageret.
Der bliver i retten spurgt ind til, hvorfor plejebørnene ikke selv sagde fra noget før. Ifølge pigen, som blev anbragt hos plejefamilien med sin bror, handlede det om loyalitet.
- Det er et spørgsmål, jeg også stiller mig selv i dag. Jeg er ikke børnepsykolog, men jeg var barn. Min hjerne var ikke færdigudviklet. Jeg tror, man har stor loyalitet over for dem, der er ens omsorgsperson, lige meget om de behandler én godt eller dårligt, forklarer vidnet i retten.
- Han er den eneste, du har. Jeg tror bare, at i ens barneverden, så er han den eneste, man har. Jeg ved jo ikke, at der er retssager som dem her, der foregår. Jeg ved jo ikke, hvad der er rigtig eller forkert. Samtidig følte jeg mig truet. Han manipulerede os. Han hjernevaskede én og truede én. Og fik talt dårligt om alt og alle. Min mor var dum. Alle var dumme. Man fik tæv, grov vold på daglig basis. Man turde jo ikke. Både for mig selv, men også for min storebror. Det var vi bange for hele tiden, at den anden skulle blive udsat for noget. Vi var hjernevasket til at tro, at han var denne eneste, der var rigtig på den. Alle andre var dumme.
Jeg tror, man har stor loyalitet overfor dem, der er ens omsorgsperson, lige meget om de behandler en godt eller dårligt
Kræver 300.000 kroner i erstatning
De to tidligere plejebørn Martin Larsen og Jacob Svendsen kræver 300.000 kroner i erstatning af Vordingborg Kommune, fordi den ikke greb ind noget tidligere overfor overgrebene.
Det var den daværende Højreby Kommune på Lolland, der i sin tid havde placeret drengene hos plejeforældrene i Mern. Det var også den kommune, som havde ansvaret for at holde øje med børnenes trivsel.
Men den kommune, som plejeforældrene boede i – den nuværende Vordingborg Kommune – havde efter en lovændring i 2007 ansvar for at holde øje med plejeforældrene. Lolland Kommune siger til TV ØST, at de ikke har nogle kommentarer til den kommende retssag eller til Vordingborg Kommunes udlægning af ansvarsfordelingen.
I 2011 blev plejeforældrene tiltalt efter et omfattende anklageskrift med 20 forhold.
Da plejeforældrene blev tiltalt, fik det den daværende socialminister Benedikte Kiær (K) til at bede om en redegørelse fra Vordingborg Kommune. Ministeren kaldte det forrykt, at der ikke var blevet grebet ind tidligere.
- Det, vi har hørt, er ganske forfærdeligt, og jeg har bedt om en redegørelse for, hvordan tilsynet med denne her familie er foregået, for det burde jo have været opdaget, sagde hun dengang.
I 2012 blev plejeforældrene idømt to og 2,5 års fængsel i byretten. Året efter blev dommen stadfæstet i landsretten.
Retten lagde dengang vægt på de forskellige vidneforklaringer fra børnene i retten, som var meget ens, til trods for at børnene havde boet hos plejeforældrene i forskellige perioder.
Det kom blandt andet frem i retten, at tre børn havde været indespærret, seks andre var blevet udsat for vold hos plejefamilien. Et barn var blevet straffet med stroppeture, og to andre børn var blevet truet med at blive skudt.
Næste retsmøde er fredag den 15. marts. Her vil Vordingborg Kommune indkalde vidner i sagen.