Tidligere lokomotivfører om lavere fart for godstog: - Det kan give sikkerhedsmæssigt bagslag

Foto: Mathilde Reimer Larsen - TV ØST

En pensioneret lokomotivfører forklarer nu, at DF's forslag om at sænke hastigheden for godstog over Storebælt kan give sikkerhedsmæssige bagslag.

Dansk Folkeparti foreslår, at godstog skal sænke hastigheden til 80 kilometer i timen over Storebæltsbroen, efter otte personer mistede livet i en togulykke på broen onsdag.

Her viser de foreløbige undersøgelser fra havarikommissionen, at det formentlig var en trailer fra et modkørende godstog, som ramlede ind i venstre side af et lyntog, der var på vej til København.

Kim Christiansen (DF), der er transportordfører, fortæller, at hvis godstog fremover kører langsommere, vil det kunne give tryghed for dem, der fremover skal med tog over Storebælt.

Det her kan gå hen at give sikkerhedsmæssigt bagslag

Niels Davernum, pensioneret lokomotivfører

- Det kan i hvert fald give en tryghed for de mange tusind mennesker, der pendler frem og tilbage over Storebælt, at de kan føle sig trygge, og der ikke kommer yderligere ulykker med godstog. Så det er simpelthen for at skabe noget tryghed og øge sikkerheden, indtil vi har et overblik over, hvad der er årsag til ulykken, lød det fra transportordføreren lørdag.

Kan give sikkerhedsmæssigt bagslag

Men spørger man en pensioneret lokomotivfører, så handler det ikke om tryghed, hvis man sætter hastigheden ned på godstogene. Det har nogle helt andre konsekvenser.

- Hvis stækningshastigheden nedsættes til 80 kilometer i timen, så skal der være to lokomotiver til at trække, eller den nuværende togvægt skal nedsættes, siger Niels Davernum.

Niels Davernum var lokomotivfører ved DSB i 10 år. Nu er han pensioneret, og han taler ud fra sin personlige vurdering og erfaring.

- Det her kan gå hen at give sikkerhedsmæssigt bagslag lidt i stil med fra politisk side at bestemme, at flyene til og fra Kastrup ikke måtte overskride 100 knob over Øresund og København - uden skelen til, om de så stadig ville være i stand til at flyve, lyder det fra Niels Davernum.

Kræver snilde

Hvorfor skal der være to lokomotiver?

- Det skal der, fordi en hastighedsnedsættelse vil resultere i mindre opkørt inerti på vejen ned, toget vil have mindre opskud til at komme op ad bakke, og stor trækkraft skal sættes ind meget tidligere. Hvis toget er tungt, kan lokomotivet have svært ved at stå fast på skinnerne, hvilket resulterer i hjulslip og stort slid på skinner og hjul, forklarer Niels Davernum.

Ifølge Niels Davernum kræver det snilde at få et tung tog til at glæde smertefrit gennem tunnelen.

Den slags beslutninger tages kun på baggrund af masser af prøvekørsler

Niels Davernum, pensioneret lokomotivfører

- Ved indgangen er det en fordel at køre ind med 25 kilometer i timen, og så lade toget løbe af sig selv. Når toget når risten nede på bunden, er farten steget til 100 kilometer i timen. Uden det vil det være nødvendigt at holde imod med bremser eller el-bremsen på lokomotivet hele vejen ned, eller begge dele, lyder det fra den tidligere lokomotivfører.

- Efter at have passeret risten skal der igen gradvist sættes trækkraft på, for at toget ikke skal gå i stå. I bedste fald kan hastigheden holdes, og man er kommet igennem uden unødigt slid på materiellet. Hvis toget går i stå op fra tunnelen, kan det være meget svært at få i gang igen, eller endda umuligt, og så må der rekvireres hjælpetog for yderligere trækkraft. Det vil helt sikkert komme til at blokere trafikken i timer ved sådanne hændelser.

Den slags kræver prøvekørsler

Ifølge Niels Davernum kunne man vente med at sætte hastigheden ned, indtil toget er kommet op af røret, da der ikke er modkørende tog nede i selve tunnelen.

- Der er så også den mulighed, at barren for max vindhastighed på broen for godskørsel kunne nedsættes, siger Niels Davernum.

- Men det er der nogen i systemet, som tager en beslutning om, og den slags beslutninger tages kun på baggrund af masser af prøvekørsler.

Venstres Louise Schack Elholm, der er medlem af transport-, bygnings- og boligudvalget, er heller ikke enig i, at en lavere hastighed på godstog nødvendigvis er en god løsning.

- Det er selvfølgelig klart, at vi skal se på, om der er nogle midlertidige tiltag, vi skal gøre ovenpå den her tragiske ulykke. Men vi skal gøre det på fagkundskabens anbefalinger, vi skal ikke bare finde på ting selv, sagde hun lørdag.

- Jeg synes, vi skal prøve at høre havarikommissionen, om de har nogle midlertidige tiltag, som de kan anbefale os, indtil vi får den endelige konklusion.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App