Tidligere landstræner blander sig i bispevalg

Den tidligere professionelle fodboldspiller, landsholdsanfører og landstræner Morten Olsen blander sig nu i bispevalget på Lolland-Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stem på Stender.

Sådan lyder opfordringen til præsterne i Lolland-Falsters Stift fra den tidligere landstræner og landsholds-anfører Morten Olsen i et læserbrev fra Lolland-Falsters Folketidende.

I et læserbrev anbefaler han én af de fire kandidater – Poul Joachim Stender, der i dag bor i Kirke Såby.

Stender er det rigtige valg, fordi han er både pligtopfyldende og samtidig taler et klart og tydeligt sprog, der kan trænge igennem i medierne, og dermed være med til at sætte Lolland-Falster på landkortet, skriver den tidligere landstræner. Han har kendt Poul Joachim Stender siden de begge var børn i Vordingborg.

Morten Olsen stoppede som landstræner i 2015.

Han har tidligere spillet 17 år som professionel fodboldspiller, har været 19 år på landsholdet og har været landstræner for Danmark i 15 år.  Han er ridder af Dannebrog, og til daglig bosat i Belgien.


Nyhedsoverblik