Det vi har sammen

Tidligere frisørelev advarer mod kemikalier

00:35

Camilla Jørgensen nåede at få sin uddannelse som frisør, men hun kommer aldrig til at bruge den. Hun har fået både allergi og eksem af at håndtere kemikalier.

Camilla Jørgensen nåede at få sin uddannelse som frisør, men hun kommer aldrig til at bruge den. Hun har fået både allergi og eksem af at håndtere kemikalier.

1 af 2

En tidligere frisørelev har fået både astma og allergi, efter hun uddannede sig til frisør. Nu advarer hun andre.

Det var Camilla Jørgensens barndomsdrøm at blive frisør, men efter halvandet år på uddannelsen begyndte hun at udvise tegn på allergi.

- Mine øjne begyndte at svie meget, min hud begyndte at klø, jeg begyndte at slå ud. Når jeg stod med enten afblegning eller permanentvæske, så kunne jeg mærke det i mine luftveje. Jeg blev helt hæs. Og så udviklede det sig faktisk bare stille og roligt hele tiden, siger hun til TV ØST.

Højere risiko for astma og allergi

To år efter hun blev færdigudannet som frisør, lider hun af svær astma og har kun 55 procent tilbage af sin lungekapacitet -  og hun er langt fra den eneste i faget med problemer: Undersøgelser viser, at frisører har en højere risiko for blandt andet at udvikle allergi, eksem og luftvejsproblemer på grund af de skadelige stoffer, som de arbejder med.

Mine øjne begyndte at svie meget, min hud begyndte at klø, jeg begyndte at slå ud

Camilla Jørgensen, tidligere frisør

 

Fremtidens frisører finder man på EUC i Næstved. Her undervises eleverne i både at bruge handsker og udsugning, men eleverne har også overvejet konsekvenserne i deres kommende branche

- Jeg tror, at for mange af os, som står i lære som frisør, så er det så stor en del af vores liv og vores passion, så vi løber gerne den risiko, siger Anja Fog Larsen, mens frisøreleven Amanda Wilms tilføjer:

- Der er jo en risiko ved alt og alt arbejde, man laver, så hvis det er noget, man brænder og drømmer om, så er det jo noget, man må tage med sig.

Forebyggelse er vejen frem

I 2015 blev det obligatorisk for frisørelever at bestå en eksamen i kemihåndtering - men skaderne er svære at forebygge.

Der er elever som i en ret tidlig del af deres uddannelse, som udvikler en allergi. Det vi kan gøre, det er, at vi meget hurtigt kan sende dem ind til videncentret, siger Dorthe Sond, der er frisørfaglærer på EUC Sjælland.

På Gentofte Hospital har de oprettet et videncenter for frisører og kosmetikere. Her udarbejder de undervisningsmaterialer til brug på frisørskoler, og de rådgiver også frisører i håndteringen af kemikalier.

- Vi er blevet måske mere vant til at ændre look. Så vi farver mere hår, vi går oftere til frisøren, så der er sket en holdningsændring, så vi går mere til frisøren, siger Ulrik Fischer Friis, der er daglig leder af videncentret.

Et decideret forbud mod de skadelige kemikalier har dog lange udsigter. Et konserveringsmiddel til brug i kosmetik er netop blevet forbudt i EU. Det tog hele syv år, før forbuddet blev en realitet.

Vil advare andre

Camilla Jørgensen fra Rødbyhavn er nu blevet nødt til at stoppe helt som frisør. Hun håber, at andre kan tage ved lære af hendes erfaringer.

- Jeg vil sige pas på. Hvis man i forvejen har problemer med astma og allergi, så skal man måske genoverveje, om det er det, man vil. Fordi det er ikke det værd, siger hun.

Uddannelse kæmper imod allergi

På EUC i Næstved gør de, hvad de kan for at undgå, at deres elever udvikler allergi og astma. Alle frisøreleverne skal bestå en eksamen i kemi-håndtering, før de må fortsætte med uddannelsen. Herudover får ingen elever lov hverken at vaske hår, afblege eller håndtere hårfarve, hvis de ikke har handsker på.

- Eleverne ved godt, at de ikke skal nærme sig håndvasken uden at tage handsker på. Ellers råber jeg bare deres navn, og så er de opmærksomme, lyder det fra Frisørfaglærer Dorthe Sond til TV ØST.

EUC i Næstved set flere tilfælde, hvor elever allerede tidligt i uddannelsen udvikler allergi. Derfor får eleverne også lov til at arbejde med hårfarver uden kemi. 

Omkring 40 procent af dem, der dropper frisør-faget, gør det på grund af de kemikalier, som der benyttes.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App