Tidligere drabschef om Emilie-sag: Vidner kan sagtens komme længe efter

Ifølge Ove Dahl, tidligere drabschef i Københavns Politi, er det set før, at vidner kommer med afgørende oplysninger længe efter et drab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er sket før, at vidner først kommer i tanke om noget, der kan være afgørende i krimisager længe, efter forbrydelsen er sket, ligesom det netop er sket i Emilie Meng-sagen.

Det forklarer den tidligere drabschef Ove Dahl.

quote Langt de fleste mennesker vil rigtig gerne hjælpe politiet, men de ved ikke selv, at de sidder med en lillebitte brik til puslespillet

Ove Dahl, tidligere drabschef

- Langt de fleste mennesker vil rigtig gerne hjælpe politiet, men de ved ikke selv, at de sidder med en lillebitte brik til puslespillet. Nogle gange skal de stilles de helt rigtige spørgsmål, før de kommer i tanke om en detalje, som kan være relevant i sagen, siger Ove Dahl til TV ØST.

Emilie efterlysning
Læs også
Politiet: Mange henvendelser efter ny Emilie-efterlysning
Emilie efterlysning
Læs også
Politiet: Mange henvendelser efter ny Emilie-efterlysning

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi gik onsdag ud i offentligheden med et nyt vidneudsagn i Emilie-Meng-sagen.

En kvinde henvendte sig til politiet, efter de i juli måned i år offentliggjorde et foto af den hvide Hyundai i30, som politiet fandt på overvågningskameraet på Korsør Station fra den nat, Emilie forsvandt. 

Amagermanden er godt eksempel

Selvom der er gået et helt år, fra Emilie Mengs forsvinden til at vidnet henvender sig med den nye oplysning, så er der masser af håb for at opklare drabet.

Læs også
Nyt vidne så måske Emilies drabsmand: Politiet efterlyser igen vidner
Læs også
Nyt vidne så måske Emilies drabsmand: Politiet efterlyser igen vidner

Ove Dahl kender selv et eksempel på, at et vidne først kontakter politiet med afgørende viden i en krimisag mange år efter forbrydelsen.

- Det bedste eksempel, der måske findes på det, er sagen om Amagermanden. Her henvendte en kvinde sig til politiet i 2010 med en viden, hun havde haft siden 1990 fra sin søn, som dengang havde forsøgt at kontakte politiet med oplysningen uden held. Kvinden henvendte sig, da vi gik ud og bad offentligheden om hjælp til at opklare et kvindedrab i 2010, og hendes oplysning var med til, at vi kunne fælde Amagermanden samme år – altså tyve år efter. Jeg er umådelig taknemmelig for at hun henvendte sig dengang, fortæller Ove Dahl til TV ØST.

Ifølge den tidligere drabschef har det seneste vidneudsagn i Emilie Meng-sagen stor betydning for politiets efterforskning og for offentligheden.

quote Det kan sagtens lade sig gøre at opklare den her sag. Det kan det af flere grunde: Nogen kan høre noget, eller nogen får mistanke, fordi de kender til en mand i 30’erne i en hvid bil

Ove Dahl, tidligere drabschef

Kan sagtens lade sig gøre at opklare

Dels har det snævret tidsrammen ind for politiets efterforskning, og dels har det givet et signalement, som offentligheden kan forholde sig til, og det er meget positivt for sagen, mener Ove Dahl:

- Det kan sagtens lade sig gøre at opklare den her sag. Det kan det af flere grunde: Der kan være en person, der hører noget på tredje hånd, eller som får mistanke, fordi man kender til en mand i 30’erne i en hvid bil. Der er også tidspunktet som kan være afgørende, for der er jo en eller anden mand, der har været væk i det tidsrum mellem klokken 4 og 7 om morgenen, og det er måske heller ikke særlig sædvanligt sådan en søndag morgen, lyder det fra Ove Dahl.


Nyhedsoverblik