- Himlen lyste op. Et sekund, måske, var himlen klar og lys – og så blev den mørk igen.
Sådan husker Martin Bizzarro, der er sektionsleder på Statens Naturhistoriske Museum, hvordan han den 17. januar 2009 så en eksploderende meteor lyse Danmark op klokken 20.08.
Det store lysglimt var et af flere store glimt, der blev fremkaldt af flere eksplosioner i en omkring 80 centimeter bred kugle, der med rekordstor fart ramte jordens atmosfære over Karlskrona i Sverige, og i løbet af få sekunder brændte op over Sverige og Danmark. Få sekunder efter dumpede et eller flere små stykker ned over et område på 10 gange 10 kilometer på Lolland.
Meteoren ramte jordens atmosfære med den rekordhøje fart på 28,6 kilometer i sekundet – det svarer til 102.960 kilometer i timen, eller hvis afstanden fra Slagelse til London kunne klares på 28 sekunder.
Da den 80 centimeter brede og 30 kilo tinge meteor ramte jorden blev den så varm, at den eksploderede og brød i flere stykker. Den sidste eksplosion skete i omkring 30 kilometers højde og blev filmet af overvågningskameraer på blandt andet parkeringspladsen hos tømmerhandlen i Rødby.
Derfor pegede meget også på Lolland, da man skulle se, om dele af meteoren havde overlevet turen gennem atmosfæren – og måske kunne findes som en meteorit.
Se indslag her:
Meteorit fundet efter seks ugers jagt
En hel række meteorit-jægere tog opgaven op og strømmede mod Lolland. Blandt dem var den tyske meteoritjæger Thomas Grau, der via målinger og interviews kortlagde meteorens bane ned gennem jordens atmosfære, og til sidst indskrænkede landingszonen til området omkring Maribo.
Gennem seks uger søgte han på tage, sportspladser og i haver, før han til sidst fandt en sten på størrelse med en valnød i en kirsebærplantage. Det udløste national jubel - og en endnu større eftersøgning. Der dukkede dog aldrig flere meteoritter op.
Det fortæller Henning Haack, der er projektleder fra Sciencetalenter i Sorø, der deltog i jagten.
- Vi gik ud over markerne og søgte i en grundig eftersøgning. Men det lykkedes aldrig at finde mere af stenen, siger han til TV ØST.
Meget speciel
Den lille meteorit viste sig at være helt, helt speciel. Det viste sig at være en såkaldt kulchondrit, der indeholder meget kul.
Stenen har vist sig at være ældre end jorden – den er 4567,2 millioner år gammel eller cirka 30 millioner år ældre end Jorden. Det menes, at den er formet i den sky af stjernestøv, som senere faldt sammen og dannede solsystemet. Der gik dog 30 millioner fra meteoren blev dannet til jorden blev skabt.
Skabt af små korn
Meteoritten var en såkaldt kulchondrit, en grynet stenmeteorit skabt af en meget finkornet masse af blandt andet jernstøv og kul.
Den er skabt af stjernestøv fra en stjerne, der er eksploderet i en supernova.
Kulchondritter er i sig selv meget interessante, da de rummer de organiske molekyler, der menes at have været byggesten, da livet blev skabt på jorden.
Stenen var maribo er dog unik, da den samtidig bærer spor efter vand i nøjagtig den samme sammensætning, som vi finder på jorden. Det er den eneste meteorit, som vi har fundet, der bærer disse tegn.
Det, som er meget specielt ved meteoritten, er, at den indeholder vand af den type, som senere har fyldt jordens have. Det er den eneste meteorit af de 60.000, som er fundet i verden, der indeholder det. Meteoritten menes dog at være et bud på, hvordan havene blev fyldt med vand.
- Vi har ikke rigtig forstået, hvordan vandet kom til jorden. Jorden blev født knastør - og vandet er kommet efterfølgende. Vi har set på kometer – men det her matcher vores sammensætning her, siger Henning Haack.
