Det vi har sammen

Terrortiltalt Kundby-pige stak medarbejder ned under fængsling

Pigen blev varetægtsfængslet i januar 2016 og har på grund af sin alder opholdt sig på en særligt lukket institution for unge. Foto: TV ØST

Den 16-årige pige fra Kundby overfaldt i sommer under sin varetægtsfængsling en institutionsmedarbejder og stak pågældende med knust glasskår.

Den 16-årige pige fra Kundby, der i fredags blev tiltalt for forsøg på terrorisme, overfaldt i sommer under sin varetægtsfængsling en institutionsmedarbejder og stak pågældende med knust glasskår.

Det fortæller Radio24syv.

Pigen blev varetægtsfængslet i januar 2016 og har på grund af sin alder opholdt sig på en særligt lukket institution for unge, og det var her, at pigen ifølge Radio24syvs oplysninger stak en medarbejder flere gange med glasskår fra et knust spejl. 

Læs også Forstå Kundby-sagen på to minutter

Episoden fandt sted i sommer, og Radio24syv erfarer, at den 16-årige pige ønskede hjælp til noget vasketøj, og den ansatte på institutionen gik derfor med pigen ned i vaskerum, hvorefter pigen trak glasskårene ud fra et viskestykke og stak medarbejderen flere gange.

Overfaldet sendte medarbejderen på skadestuen

Overfaldet sendte medarbejderen på skadestuen, og episoden vil også indgå i straffesagen, som begynder ved retten i Holbæk i den 7. april.

Institutionslederen vil hverken be - eller afkræfte episoden, og hos Anklagemyndigheden ønsker man ikke at kommentere sagen og henviser til, at der kommer et anklageskrift i sagen på fredag. 

Læs også Skole var terrormål: Sådan tackler vi frygten

Samme melding lyder det fra pigens forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, der heller ikke vil be - eller afkræfte episoden.

Tiltalt for at planlægge terrorangreb mod Sydskolen i Fårevejle

Den 16-årige pige er tiltalt for at planlægge terrorangreb mod Sydskolen i Fårevejle og mod den jødiske skole Carolineskolen i København og har ifølge statsadvokaten været langt fremme med bombefremstilling og prøvesprængninger.

I forbindelse med tiltalen mod Kundby-pigen blev en anden 25-årig mand løsladt og undgår dermed tiltale i sagen. Ligesom pigen har manden siddet varetægtsfængslet siden januar sidste år. 

04:37

Den 16-årige pige i den såkaldte Kundbysag bliver tiltalt for forsøg på terrorisme, oplyser Statsadvokaten i København.

Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App