Tegn en tegning eller send en hilsen til Prins Henrik

Hos Statsforvaltningen i Ringsted kan du kondulere kongefamilien efter deres tab af Prins Henrik. Foto: Line Strand - TV ØST

Hos Statsforvaltningen i Ringsted ligger pen og papir klar, hvis borgerne ønsker at vise deres medfølelse i forbindelse med Prins Henriks død.

Et stearinlys brænder på bordet med den hvide dug, og i vindueskarmen står et lille skilt med ordene:

- Hans Kongelige Højhed Prins Henrik er død, 1934-2018.

Vi er på Statsforvaltningens afdeling i Ringsted, og det er et af de steder, hvor borgerne frem til tirsdag klokken 12 kan komme og kondolere kongefamilien med deres tab.

- Det kan enten være en personlig hilsen til prinsen eller til familien, siger Lene Mikkelsen, der er souschef på afdelingen, til TV ØST. 

Artiklen fortsætter under billederne.

  Foto: Line Strand - TV ØST

  Foto: Line Strand - TV ØST

En tegning er også okay

Og det kan altså være alt fra et par velmenende ord til en mere grafisk kondolence, slår hun fast. Der er ingen regler eller forskrifter.

- Du må skrive, hvad du vil. Har man sit barn med, kan man også lave en tegning. Og så samler vi det hele sammen og leverer listerne videre til kongehuset, siger Lene Mikkelsen.

Du kan også møde op hos Statsforvaltningens afdeling i Nykøbing Falster, hvis du gerne vil give Prins Henrik et par søde ord med på rejsen eller sende Hendes Majestæt Dronning Margrethe og resten af kongefamilien noget medfølelse.

HER LIGGER STATSFORVALTNINGEN I RINGSTED

Nørregade 2, 4100 Ringsted.

Åbningstider:
Mandag, tirsdag, onsdag: 08.00-12.00
Torsdag: 12.00-15.00
Fredag: 08.00-12.00

HER LIGGER STATSFORVALTNINGEN I NYKØBING FALSTER

Dronningensgade 30, 4800 Nykøbing F.

Åbningstider: 
Mandag, tirsdag, onsdag: 08.00-12.00
Torsdag: 12.00-15.00
Fredag: 08.00-12.00

Prins Henrik bliver bisat ved en mindre ceremoni for de nærmeste i Christiansborg Slotskirke den 20. februar klokken 11. 

Læs også Her kan du sige farvel til prinsen i vores del af landet

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App