Det vi har sammen

Teenagere fra bandemiljøet tiltalt for drabsforsøg: - De prøver at likvidere os

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Familiemedlemmer til to teenagere med Bandidos-relationer vidste godt, hvad de var involveret i. Det kom frem i retten i dag.

Ankesagen om to unge mænd fra Næstved med relationer til Bandidos, der vil frifindes for drabsforsøg, fortsatte onsdag i Østre Landsret.

Her gik retsmødet hovedsageligt med, at anklageren fremlagde en del dokumentation. Blandt andet en række sms'er og telefonopkald fra de to tiltaltes mobiltelefoner.

Hej mor, jeg er ked af at sige det. Jeg er blevet rykket til en anden afdeling (af Bandidos, red.) og er efterlyst i hele landet

Besked fra den tiltalte

En af samtalerne var mellem den ene tiltalte og hans far. Den fandt sted, efter der i efteråret 2016 havde været en række skudepisoder i Næstved som del af en konflikt mellem Bandidos og Satudarah. En nat var der blevet skudt mod den tiltaltes mormors hus.

- De prøver at likvidere os. Det er noget rockerlort, sagde en tydeligt oprevet far blandt andet i telefonen. Han lagde ikke skjul på, at han godt vidste, sønnen var involveret i konflikten.

Ankesagen fortsætter

I retten blev også afspillet en anden samtale mellem en af de tiltaltes søster og mor.

Hils pigerne og sig, jeg elsker dem

Besked fra den tiltalte

Søsteren fortalte moren, at politiet ledte efter de to tiltalte, fordi de stod bag en række skyderier. Moren måtte absolut ikke sige noget til nogen. Desuden sagde søsteren, at de to var på vej ud af landet til et Bandidos-klubhus i Hamborg.

Anklageren viste da også en række sms-beskeder mellem den ene tiltalte og hans mor. 

Læs også Vidner i rockersag fra Næstved har glemt egne forklaringer

- Hej mor, jeg er ked af at sige det. Jeg er blevet rykket til en anden afdeling (af Bandidos, red.) og er efterlyst i hele landet. Kommer stadig og besøger jer engang imellem. Hils pigerne og sig, jeg elsker dem, lød det i en af beskederne fra den tiltalte. 

De to teenagere blev i byretten idømt hver otte års fængsel for at forsøge at have dræbt en 30-årig mand med tilknytning til Satudarah.

Ankesagen i Østre Landsret fortsætter på tirsdag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App