Team Esbjerg besejrer chanceløse Nykøbing Falster

Nykøbing Falster var aldrig tæt på point, da Team Esbjerg var på besøg og vandt det målrige opgør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Team Esbjerg hentede en sikker sejr i et målrigt opgør, da Nykøbing Falster ude blev besejret 35-29 i Primo Tours Ligaen.

Med sejren kravlede den forsvarende mester Esbjerg op på andenpladsen i ligaen med syv point, mens Viborg HK topper med ni point, efter at det tidligere lørdag blev til en 28-22-sejr ude over Randers HK.

I det opgør bragte Ann Grete Nørgaard Viborg foran 1-0 efter halvandet minut, men herefter var Randers ovenpå og førte flere gange med to mål.

Først efter 18 minutter vendte opgøret, fra Stine Bodholt Nielsen udlignede til 7-7, og fem sekunder før pausefløjtet kunne Ann Grete Nørgaard bringe gæsterne foran 13-9.

Efter pausen lagde Viborg hårdt ud og øgede føringen til 16-9, men efterhånden kom Randers bedre med og reducerede til 22-25, før gæsterne trak fra igen mod slutningen af kampen.

Stine Bodholt Nielsen og Ann Grete Nørgaard scorede begge syv gange for Viborg, mens Martine Moen og Kathrine Heindahl blev noteret for fem mål hver hos Randers.

Senere tog Nykøbing Falster hjemme imod Team Esbjerg, og her var gæsterne dominerende i en første halvleg, hvor Esbjerg scorede hele 18 gange.

Det kunne være blevet værre, da Esbjerg fire minutter før pausen var foran med seks mål, men hjemmeholdet formåede at begrænse Esbjergs pauseføring til 18-15 med tre scoringer i træk.

Efter pausen fulgte hjemmeholdet nogenlunde med til 21-24, men så tog Esbjerg fra, og med otte minutter igen lød føringen på 32-24.

Esbjerg spillede sæsonens bedste kamp, og Nykøbing Falster var uden chance i opgøret, og Sarah Iversen kunne kun pynte til slutresultatet med kampens sidste scoring i det målrige opgør.

SK Aarhus krøb frem i tabellen, da det hjemme blev til en 27-20-sejr over bundproppen Skanderborg Håndbold, der stadig har nul point efter fem kampe.


Nyhedsoverblik