Tandlægernes priser er eksploderet

Ifølge Forbrugerrådet Tænkt er tandlægernes priser steget med over 50 procent siden 2002.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Prisen på at gå til tandlægen er steget betydeligt siden 2002, også markant mere end de generelle prisstigninger. Det viser en undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk, som er beskrevet i Politiken.

Ifølge undersøgelsen er tandlægernes priser steget med 52 procent i perioden 2002 til 2018 mod en generel stigning i forbrugerpriserne på 28 procent.

- Langt de fleste af os er alt for loyale. Men vores undersøgelse viser, at der ofte er penge at spare, hvis vi tillader os at sætte spørgsmålstegn ved tandlægens priser, siger formanden for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, til Politiken.

quote Vi har sat spørgsmålstegn ved, om det er sund konkurrence, at man på den måde kan blokere billige tilbud på tandrensninger

Ellen Trane Nørby (V), sundhedsminister

Tænk opfordrer danskerne til at blive langt mere kritiske over for tandlægerne og indhente tilbud fra flere tandlæger, inden man lægger sig på briksen og åbner munden.

74 procent af de adspurgte i Tænks undersøgelse svarer, at de ikke har undersøgt priser på tandlægebesøg de sidste fem år. Samtidig er det blot 17 procent, der svarer, at det vigtigste for dem var at få en god pris.

- Vi møder vores tandlæger med en utrolig autoritetstro i deres hvide kitler. Vi tror måske, de er en del af sundhedsvæsnet, fordi vi starter tandbehandlingen i skoletandplejen.

tænder tand mund bide bider bid Flickr sep12
Læs også
Tandlægehjælp får socialt udsatte videre i livet
tænder tand mund bide bider bid Flickr sep12
Læs også
Tandlægehjælp får socialt udsatte videre i livet

- Men i det øjeblik, vi bliver myndige, så er tandlæger altså private erhvervsdrivende, der skal tjene penge på vores tænder, siger Anja Philip til Politiken.

Formand: Offentlige tilskud til tandbehandling er faldet

Hos "Tandlægeforeningens klinikejere" tror formand Torben Schønwaldt ikke nødvendigvis på Tænks tal.

- Men er priserne steget, så kan forklaringen være, at det offentlige tilskud til tandbehandling er faldet.

- Og så bliver vi også som tandlæger mødt med skærpede dokumentationskrav fra myndighederne. Det koster. Og der er kun patienterne til at betale, siger han til Politiken.

Undersøgelsen kommer samtidig med, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har nedsat et udvalg, der skal kigge branchen igennem i sømmene. 

1_master_tandlaege_case.mixdown.transfer.jpg
Læs også
Tandlæge lod klinikassistent bore i patienters tænder
1_master_tandlaege_case.mixdown.transfer.jpg
Læs også
Tandlæge lod klinikassistent bore i patienters tænder

Blandt andet priserne efter det er kommet frem, at nogle tandlæger er blevet truet med bøder af Tandlægeforeningen for at sætte priserne for lavt.

- Vi har sat spørgsmålstegn ved, om det er sund konkurrence, at man på den måde kan blokere billige tilbud på tandrensninger og andre behandlinger i et land, hvor det er så dyrt at gå til tandlæge, siger Ellen Trane Nørby til Politiken.


Nyhedsoverblik