Det vi har sammen

Talentprismodtager: Brydeklubben Thor betyder alt

03:17

Thor Hyllegaard Pedersen fra Nykøbing Falster modtog i lørdags Team Danmarks og Dansk Supermarkeds TALENTPRIS ved "Sport 2016 showet" i Boxen i Herning. I dag møder vi ham i hjemklubben BK Thor. Video: TV ØST

Thor Hyllegaard fra Brydeklubben Thor har modtaget Team Danmarks talentpris. Foto: TV ØST

1 af 2

Thor Hyllegaard Pedersen fra Brydeklubben Thor i Nykøbing Falster modtog i lørdags Team Danmarks og Dansk Supermarkeds Talentpris.

Thor Hyllegaard Pedersen viser prisen frem, som han vandt ved dette års "Sport 2016 show" i Herning.

- Det er en kæmpe anerkendelse at få talentprisen og en kadeau for det arbejde, som jeg laver både her i Brydeklubben Thor og i Dansk Brydeforbund, så det betyder virkelig meget for mig, siger Thor Hyllegaard Pedersen.

At Brydeklubben også betyder meget for ham er tydelig. Han startede med at bryde som 7-årig. Hans far var træner i klubben, og hans mor sad i bestyrelsen.  

- Brydeklubben betyder "alt" for mig. "Alt" er et stort ord men rigtig meget. Jeg er vokset op på en brydemadras mere eller mindre. Klubben her var en stor del af min barndom, fortæller han.

Jeg får tårer i øjnene og bliver meget rørt

Thor Hyllegaard Pederse, Brydeklubben Thor

Hyldestvideo til Thor

Men Thor Hyllegaard Pedersen betyder også meget for klubben, fortæller flere af klubmedlemmerne. Og det er ikke kun på det sportslige plan.

- Nogle gange har jeg nogle dårlige episoder i skolen, fordi jeg har ADHD og kan blive meget vred og skælde ud. Så kommer Thor og henter mig og taler med mig. Han er som en anden far for mig, fortæller 12 årig Rasmus Ulriksen fra Nykøbng Falster.

Flere af Brydeklubbens medlemmer har lavet en hyldestvideo til Thor Hyllegaard Pedersen på klubbens Facebookside.  Se den her.

En gestus, der betyder meget for talentprismodtageren.

Får tårer i øjnene

- Jeg får tårer i øjnene og bliver meget rørt. Det går op for én, hvad det er, man render og laver. For i dagligdagen er det jo bare naturligt for mig at støtte op og understøtte klubmedlemmernes perosnlige mål, siger Thor Hyllegaard Pedersen.

Team Danmark og Dansk Supermarked uddeler hvert år deres talentpris til en person, forening eller kommune, der i løbet af det seneste år har gjort en ekstraordinær indsats for talentudviklingen i dansk elitesport.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App