Talentpris til Gokart-Mikkel fra Stensved

Ved Dansk Motorsport Awards i Herning fik 12-årige Mikkel Højgaard fra Stensved ved Vordingborg torsdag en pris for sit talent inden for gokart.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trods sin unge alder - Mikkel Højgaard fra Stensved er kun 12 år gammel - så har han et stort talent inden for motorsport. Nærmere gokart.

Efter en formidabel sæson i 2016 blev Mikkel Højgaard hædret ved Dansk Motorsport Awards torsdag aften, da han modtog prisen: Årets Talent Karting 2016.

- Han er jo bare så cool. Han gik bare op på scenen og tog i mod sin pris. Han var selvfølgelig meget stolt, men man kunne ikke se, at han var nervøs. Jeg tror, det er fordi, han har svært ved at følge med, siger Lone Højgaard, der er mor til Mikkel Højgaard.

Og som mor er det svært at holde tårerne tilbage, når ens søn bliver hædret med en pris.

- Jeg kunne ikke undgå at blive en smule rørstrømsk. Jeg er simpelthen så stolt af ham, siger hun.

quote Jeg kunne ikke undgå at blive en smule rørstrømsk. Jeg er simpelthen så stolt af ham

Lone Højgaard, mor til Mikkel Højgaard

Ny sæson. Ny klasse

I den kommende sæson skal Mikkel Højgaard skifte sin gokart ud med en, der er større, og en som kan køre hurtigere, end den han kører i nu.

- Nu skal han jo rykke en klasse op. Og han er meget stolt over, at han nu skal køre mod de store drenge, siger den stolte mor.

Og sporten bliver da også taget mere og mere seriøs i det lille hjem i Stensved. Om en lille uges tid tager Lone og Mikkel  Højgaard til Italien for at træne.

- På onsdag tager vi på træningslejr i Italien, og det glæder han sig rigtig meget til. Det bliver sjovt for ham.

Du kan følge det unge talent og hans karriere på Facebook.

Kender du en?

Du kan gense vores indslag om Mikkel Højgaard, da vi besøgte ham i pogrammet: Kender Du En? tilbage i 2015.   

 


Nyhedsoverblik