Talenthold skal udvikle elever i Slagelse: - Jeg var heldig at komme med

Fem forskellige skoler i Slagelse Kommune er kommet på talenthold, hvor deres talent inden for madkundskab skal udvikles.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der bliver rørt i gryderne i Slagelse.

For elever fra 7.-10. klasse fra fem forskellige skoler i Slagelse er kommet på seks forskellige talenthold, hvor deres kundskaber bliver udviklet.

De er nemlig alle blevet udvalgt til et talenthold i madkundskab.

- Det fede ved det er, at man kan få lov til at lave mad til andre folk og se, at de glæder sig over det, siger Clara Meelby Vibholm, der går i 7. f på Antvorskov Skole i Slagelse.

Kokke- og tjenerskolen i Slagelse har sammen med madkundskabslærerne udvalgt de elever, der viser størst potentiale i køkkenet.

quote Det er jo altid dejligt at kunne rekvirere elever fra folkeskolen. Det er der, vi henter vores kommende elever

Mona Pedersen, uddannelsesleder på kokke- og tjenerskolen i Slagelse

- Det fleste var rigtige dygtige, så jeg synes da, at jeg var meget heldig at komme med, siger Clara Meelby Vibholm.

Kommer ud af sin comfort zone

På førstedagen arbejder madtalenterne lidt på lavt blus.

Men efter bare tre uger, bliver der skruet op for forventningerne. Og eleverne får mulighed for at udvikle deres kogekunst.

- Man får lov til at prøve noget nyt og kom ud af sin comefort zone måske. Jeg synes, det er meget sjovt og hyggeligt at lave mad, siger Clara Meelby Vibholm. 

Alex Klinge
Læs også
CBS vil have talenter fra Slagelse gennem nyt samarbejde
Alex Klinge
Læs også
CBS vil have talenter fra Slagelse gennem nyt samarbejde

Til slut i forløbet skal de spirende kokke og tjenere stå deres prøve ved en servering af en treretters menu.

- Der bliver lidt travlt, og de får nogle udfordringer. Men jeg tror, det kommer til at gå godt, siger Thomas Buhelt, der er faglærer på kokke- og tjenerskolen i Slagelse.

Inspiration til uddannelse

Udover at udvikle eleverne håber erhvervsskolerne også, det kan inspirere dem til at tage en erhvervsuddannelse.

- Det er jo altid dejligt at kunne rekvirere elever fra folkeskolen. Det er der, vi henter vores kommende elever, kan man sige. Jo tættere kontakt vi har med folkeskolen, jo bedre er det. Og det her er en oplagt mulighed, lyder det fra Mona Pedersen, der er uddannelsesleder på kokke- og tjenerskolen i Slagelse. 

talentskole.jpg
Læs også
Flere penge til Næstveds unge talenter
talentskole.jpg
Læs også
Flere penge til Næstveds unge talenter

Hos skoleledelsen vil man dog ønske, at alle elever kunne få muligheden for at prøve fag af.

- Vi er meget imponerede af dem. Vi ville ønske, at vi kunne sende hele klasser af sted i forbindelse med faget. Det her med at kunne nørde lidt mere i hvert enkelt fag, i stedet for at det kun er nogle få elever, siger Britta Thomsen, der er souschef på Antvorskov Skole.


Nyhedsoverblik