Det vi har sammen

Taget på fersk gerning: Hentede pakke, der ikke var hans

En 31-årig mand forsøgte onsdag aften at hente en pakke, han havde bestilt, i SuperBrugsen i Stenlille. Men pakken var ikke hans. Foto: Google Maps

En 68-årig mand fra Stenlille fik stjålet sin pung og fandt senere ud af, at hans kort var blevet brugt til at købe flere mobiltelefoner.

En 31-årig mand forsøgte onsdag aften at hente en pakke, han havde bestilt, i SuperBrugsen i Stenlille.

Der var bare lige ét problem – pakken var slet ikke adresseret til ham.

På pakken stod i stedet navnet på en 68-årig lokal mand, som for nylig havde fået stjålet sin pung. Og manden havde faktisk været så snarrådig, at han havde varskoet SuperBrugsen om, at der sandsynligvis ville komme én at hente en pakke, som ikke var hans.

Sigtet for bedrageri

Den 68-årige mand havde nemlig opdaget, at hans kreditkort var blevet brugt til at købe flere mobiltelefoner. Mobiltelefoner, som den ældre mand bestemt ikke selv havde bestilt.

Så da den 31-årige mand fra Valby dukkede op i Brugsen i Stenlille og ville legitimere sig med et stjålent kreditkort og en forfalsket fuldmagt, kontaktede personalet politiet og holdt ham tilbage, indtil ordensmagten ankom.

Den 31-årige mand blev anholdt og sigtet for dokumentfalsk og bedrageri. Han skal nu afhøres nærmere.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App