Tættere trafik på motorvejene

Arkivfoto. Foto: René Lind - Lind Foto

Der er kommet flere biler på motorvejene, viser nye tal fra Vejdrektoratet.

Pendlerne ved det allerede. Motorvejene er endnu mere fyldte end tidligere, og udviklingen ser kun ud til at fortsætte.

Vejdirektoratets tal viser, at der overalt i Region Sjælland har været vækst i trafikken

Særligt på Holbækmotorvejen er der på forskellige strækninger målt en vækst på 26 til 40 procent siden 2010.

Også på Vestmotorvejen er der blevet tættere mellem kofangerne, og der var i 2016 cirka 20 procent mere trafik end i 2010.

Læs også Aldrig har så mange biler kørt så meget på de danske motorveje

Det samme mønster ses på Sydmotorvejen, hvor der er kommet 12-18 procent flere biler i perioden.

- Vi oplevede et mindre dyk i trafikken omkring finanskrisen, fortæller Niels Tørsløv, direktør for Vejdirektoratets trafikdivision.

- Men siden 2010, hvor det atter begyndte at gå frem med dansk økonomi, har trafikken været i tydelig fremgang fra år til år. Fremgangen i økonomien har betydet, at der er kommet flere i beskæftigelse, at privatforbruget er øget og samhandlen med udlandet vokset.

- Samtidig slår bilsalget rekord i disse år. Den danske bilpark er vokset med 16 procent siden 2010. Det øger transporten og giver mere trafik i form af blandt andet pendlere og godstransport. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App