Tårn væltede skævt: Sidste sprængning gik heller ikke som planlagt

Den 9. marts i år skulle trappetårnet ved siloen på havnen i Vordingborg sprænges. Her væltede bygningen også ud af kurs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siloen på havnen i Vordingborg væltede fredag den stik modsatte vej, end der var planlagt.

Den 53 meter høje silo væltede over mod Kulturarkaden, der ligger på havnen, så et stort hjørne af bygningen blev jævnet med jorden.

Men det er ikke første gang, at en sprængning ikke er gået efter planen. Den 9. marts i år skulle trappetårnet ved siloen på havnen nemlig sprænges. Tårnet væltede dog ud af kurs, da det blev sprængt, og flere ruder i nabobygningen blev knust.

- Trappetårnet gik lidt ud af kurs. Vi skulle have ramt bunken midt i, så det har givet noget opsprøjt op på en bygning, men det håndterer vi. Der er allerede folk på vej over for at rense det, lød det dengang fra sprængningsleder Kenneth Wegge fra Sprængningstjenesten Wegge. 

Artiklen fortsætter under billederne. 

Jord sprøjtede op på en tilstødende bygning, da trappetårnet blev væltet den 9. marts. 
Jord sprøjtede op på en tilstødende bygning, da trappetårnet blev væltet den 9. marts.  Foto: Jesper Sandbirk - TV2 ØST
Jord og beton var skyld i, at nogle ruder blev knust på en nærliggende bygning.
Jord og beton var skyld i, at nogle ruder blev knust på en nærliggende bygning. Foto: Jesper Sandbirk - TV2 ØST

Ikke samme kaliber

Sprængningen den 9. marts virker dog til at være i den uskyldige ende sammenlignet med hændelsen i fredags.  

- Mit værste mareridt var selvfølgelig, hvis vi havde ramt nogen, og det har vi ikke gjort. Så jeg mener bestemt, at vores sikkerhed har holdt, siger Kenneth Wegge i dag til TV ØST.

- Jeg er selvfølgelig hernede, fordi man har jo ikke ro i hovedet efter sådan en oplevelse. Det er dybt beklageligt og påvirker mig meget personligt. Derfor møder jeg også op og ser skaderne for at samle mig lidt over det.

Ingen personer kom noget til ved nogen af hændelserne.  

intw_kenneth_cng1_fra_cng1.jpg
Læs også
Sprængningsleder dagen derpå: - Man har ikke ro i hovedet efter sådan en oplevelse
intw_kenneth_cng1_fra_cng1.jpg
Læs også
Sprængningsleder dagen derpå: - Man har ikke ro i hovedet efter sådan en oplevelse

 


Nyhedsoverblik