Syv projekter får 4,5 millioner kroner til at udvikle friluftslivet

Syv projekter på Sydsjælland og Lolland får 4,5 millioner kroner af Friluftsrådet til at udvikle friluftslivet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Syv projekter, der skal udvikle friluftslivet i Sydsjælland og på Lolland, får nu 4,5 millioner kroner af Friluftsrådet.

Det er et tilskud fra de såkaldt Udlodningsmidler til Friluftsliv, der deles ud af Friluftsrådet. 

- Vi er glade for at kunne hjælpe flere ud i naturen, både gennem projekter, hvor særlige grupper af borgere, for eksempel ældre og sårbare familier tages i hånden og ved at støtte faciliteter, der gør det nemmere og sjovere at komme ud og opleve naturen, siger Jan Ejlsted, der er direktør for Friluftsrådet.

Midlerne består af overskuddet fra Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet.

De syv projekter:

Næstved: Det er et projekt mellem Gavnø Gods, Næstved Kommune og Dybsø Naturskole, som får 260.000 kroner. Her skal Nylandsmøllen på diget ved Dybsø Fjord indrettes til et naturrum med muligheder for både skoleelever og jægere og udstillinger om områdets natur og historie. 

Maribo: Red Barnets Familieoplevelsesklub i Maribo får 50.000 kroner. Pengene skal gå til oplevelser i naturen for udsatte familier. 

Nakskov: Naturpark Nakskov Fjord får 500.000 kroner til at forbedre og udbygge faciliteterne i naturparken. 

Maribosøerne: Naturpark Maribosøerne får 850.000 kroner til at udvikle flere faciliteter - blandt andet med nye shelterpladser på Hestø, Præstø, ved Nørresø og ved naturskolen.

Vordingborg: Kommunen får 417.000 kroner, så de kan bruge naturen som ramme for at genoptræne de ældre borgere. 

Kalundborg: 1,1 millioner kroner får Naturpark Åmoseni tilskud til at etablere to nye naturrum. 

Lejre: Nationalpark Skjoldungelandet får 1,5 millioner kroner til et treårigt projekt kaldet Fjordland.

Nyhedsoverblik