Det vi har sammen

Sygehusdirektør for Slagelse: Vi kan ikke overvåge folk

Foto: Slagelse Sygehus

Slagelse Sygehus kan ikke kommentere sagen om overlægen, der er anklaget for at have voldtaget en kollega. Vi kan ikke overvåge folk, lyder det.

En 40-årig, tidligere overlæge på Slagelse Sygehus skal mandag møde ved Retten i Næstved. Det skal han, fordi han er tiltalt for at have voldtaget en kvindelig kollega op til flere gange. 

- Vi er bekendt med sagen, og overlægen arbejder ikke længere hos os, men vi kan ikke udtale os yderligere om en politisag, siger Vagn Bach, sygehusdirektør for Slagelse Sygehus. 

Åbenhedspolitik gælder

Til spørgsmålet om, hvorvidt sygehuset vil foretage nogle tiltag for at undgå en lignende sag, lyder det fra Vagn Bach, at sygehuset har en åbenhedspolitik.

- Vi har en åbenhedspolitik, som handler om, at man skal gå til nærmeste leder. Hvis den leder er problemet, skal man gå længere op i systemet.

- Men vi kan ikke overvåge folk, lyder det.

Læs også Overlæge tiltalt for at voldtage kollega på Slagelse Sygehus

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App