Sydsjællands Politi arbejder for et mere robust beredskab

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi skal omlægges, så organisationen svarer til en ny virkelighed. Foto: TV ØST

Der er lagt op til en større omlægning af Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, der skal give et mere robust beredskab og fokus på forebyggelse.

Verden har ændret sig, siden landets politikredse i 2007 blev samlet og gik fra at være 54 små til 12 store kredse.

Derfor vil Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi kigger nærmere på sin organisering for bedre at kunne imødekommer nye udfordringer som terrortrusler, flygtningestrømme og kompleks kriminalitet.

- I den politiske flerårsaftale stilles der blandt andet krav om tilpasning og nytænkning. Derfor har vi igangsat et ambitiøst arbejde, der skal sikre, at vi er i stand til at håndtere morgendagens udfordringer med parathed, effektive politiindsatser, kvalitet i vores opgaveløsning - og ikke mindst, at vi også er det nære politi, som borgerne efterspørger, fortæller politidirektør Lene Frank i en pressemeddelelse.

Skal give et godt arbejdsmiljø

Den nye organisering skal blandt andet sikre et mere robust beredskab og ”give flere ressourcer til borgernær politibetjening med fokus på forebyggelse, tryghed og kommunikation”, som der står i politiets pressemeddelelse.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi vil også give medarbejderne mulighed for at specialisere sig.

- Så får vi også mere tilfredse medarbejdere og et godt arbejdsmiljø. Det resulterer udadtil i et politi, som er parat, og som leverer god kvalitet og tryghed, siger Lene Frank.

De overordnede principper i den nye organisering

  • Et mere robust beredskab, som samtidig skal varetage nogle opgaver fra lokalpolitiet.
  • Flere ressourcer til bor­gernær politibetjening med endnu mere fokus på forebyg­gelse, tryghed og kommunikation.
  • Styrkelse af efterforskningen og udlændingekontrolafdelingen.
  • Specialisering i stærke faglige miljøer.
  • En effektiv og kvalitetsbevidst organisation.
  • Fokus på arbejdsmiljø.
Kilde: Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App