Et enkelt spor er spærret på E47 Sydmotorvejen mellem Guldborg og Guldborgsundtunnelen efter et alvorligt trafikuheld.
Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.
En 49-årig mand er kørt ind i autoværnet og er bragt til Rigshospitalet i lægehelikopter. Politiet ved ikke, hvilken tilstand han er i.
Tidligere var begge spor spærrede, men nu er der fri passage mod Rødby, mens sporet i retning mod Farø endnu er spærret.