Sydmotorvejen er genåbnet efter flere uheld

Der er sket flere uheld på Sydmotorvejen, som har været spærret mellem Vordingborg og Nørre Alslev. Der er flere tilskadekomne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trafikken på Sydsjælland og Falster er lørdag morgen plaget af flere uheld på grund af kraftig snefygning.

Det betyder, at Sydmotorvejen i flere timer var spærret mellem afkørsel 41 Vordingborg og 43 Nørre Alslev på Falster.

Vejen er nu genåbnet i begge spor i retning mod Køge, mens der i sydgående retning mod Farø er ét sport farbart.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politi, vejhjælp og redningsmandskab kom hurtigt til stedet efter uheldene.

- Der er sket flere uheld, blandt andet omkring Farø ved lavbroen der, fortæller vagtchef Ove Christoffersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Flere er kommet til skade.

Der er også sket et uheld mellem Udby og Vordingborg-afkørslen, ligesom Vejdirektoratet melder om uheld på motorvejen mellem Eskilstrup og Nørre Alslev i nordgående retning. Her er det muligt at køre forbi ulykkesstedet.

- Der er flere tilskadekomne ved uheldene, men det lyder ikke til, at det er så alvorligt, som det kunne være, siger vagtchefen.

Hele lørdag morgen har Sydsjælland, Lolland og Falster været plaget af kraftig snefygning, som nogle steder betyder, at man ikke kan se mere end ti meter frem for sig. 


Nyhedsoverblik